212 / 242
403
egenlige Kunstgenstande enkeltvis, saa at Køberen vidste, at
ingen havde Dublet deraf, og den udførende m aatte lægge fuld
K raft ind i hver enkelt Opgave, medens Dalhoff mere saa paa,
a t de skønne F o rm er ved Mangfoldiggørelsen kunde blive
m ange til Glæde og Dannelse; men der var dog Enighed om,
at Dalhoff skulde gøre en F o rm efter Thorvaldsens »Juleglæde
i H im len«, hvorefter denne skulde kunne fremstilles i Biscuit
i fuld Størrelse. H an fik da en Gibsafstøbning hjem , som han
vilde arbejde saaledes paa, at den blev lettere at støbe, og at
den skulde ud tryk k e Tho rvaldsen s Tanke dermed saa nøje som
muligt. Stillet op i han s lille Stue paa et selvlavet Staffeli, var
den saa Genstand for han s bedste T imers omhyggelige Gen
nemgang. Det varede Maaneder, det varede Aar; Arbejdsstyr
ken, navnlig den aandelige, var jo ikke saa frisk hos Oldingen.
Om sider var h an dog saa vidt tilfreds med sit Værk. Da skete
det i F o ra a re t 1887, som h an vilde flytte Stillingen lidt, at Bas-
reliefet gled ud — der laa det paa Gulvet i mange Stumper og
Stykker! H an var ene hjemme. Da hans Døtre kom, saa de
med Forfæ rdelse, hvad der var hændet. H an havde stillet de
største S tykker paa Plads, og de blev ogsaa støbt sammen, men
det va r og blev noget helt andet, som h an nu ikke kunde be
gynde fo rfra m ed igen. — E n Dame skriver derom : »Jeg kom
temmelig hypp igt i H jemmet, medens D. arbejdede paa den
store Gibsmodel, og hver Gang viste han mig, hvorledes Ar
bejdet skred frem ad, indtil jeg en Dag med ligefrem Sorg hørte,
at det hele var blevet knust, og alt Arbejdet derfor forgæves,
som var anvend t derpaa . . . . m en forbavses m aatte m an ved
at se, a t den gam le Kunstnersjæ l dog ikke slappedes og b u k
kede under, m en begyndte paa noget ny t af forskellig Art, som
h an fik Naade til at fuld fø re længe før sin Død.«
Hvad var det da, h an tog sig paa af ny t nu saa hø jt oppe
i 80erne? H an h a r selv fo rk laret det i følgende Sætninger, som
h an h a r lagt som en Slags Indledning eller S lutord paa de Op
tegnelser, vi efter deres Indhold h a r udny ttet meget tidligere i
denne Bog, m en hvis Affattelse derved vises at falde langt se
nere i han s Liv, end m an vilde tænke sig, saa friske, genop
levende de i G runden er.