211 / 242
402
m ange Børn!« Det fik endda, isæ r da Børnenes M orfader efter
sin H u strus Død ogsaa blev optaget deri, god B rug fo r det sm uk
ke
danske
Ord: »Hvor der er H jerterum , er der ogsaa Husrum .«
Men det væ rste var dog, at det to talt m ishagede »gamle Bedste
fader«, da h an første Gang blev fø rt ud at se det; h an syntes
ikke, det var væ rdigt til at huse han s kæ re Børnebørn, og det
var ganske vist ikke væ rdigt til at staa ved Siden af Hans
Holm s stilfulde Bygning. Men ka rak te ristisk for det gam le
K unstnersind var, at h an i sin Iver sagde: »Det k an slet ikke
gaa an, det m aa rives ned igen!« H an havde selv begyndt et
andet Udkast, hvori der unægteligt va r m ere Stil, m en ak, nu
var det for silde; der kunde ikke være Tale om at rive et solidt
og tro fast hygget Hus ned og bygge et ny t op. Dertil k an m an
ingen P an te la an faa!
Med Æ resvalget fulgte et Medlemsbrev, tegnet og dekoreret
af P rof.
Krog,
Po rcellæ nsfabrikkens ku n stneriske Leder. Det
er nydeligt gjort, men Børnebørnene kunde jo nok undres lidt
ved at se deres Bedstefader staa i M unkekutte og barfodet i en
K irkeniche som en af M iddelalderens Helgener. Navnet
Benve-
nuto Cellini,
der tillige med to and re navnkundige Guldsmedes
staa r ovenover, fører dog ind i en Renaissancesmag, der ikke
stod J. B. Dalhoff fjern.
Ogsaa
Haandværkerforeningen
havde — 1876 — hæ dret
ham som Æ resm edlem ; og Kongen skænkede h am
Ridder
korset.
Saa var da denne uforfængelige Mand blevet draget stæ rk t
frem for Offenligheden; Blade og T id ssk rifter skildrede han s
Levned og Virke, »Illustreret Tidende« brag te h an s Billede og
Biografi, og m ang t et T ræ k af han s Liv er siden oftere blevet
gentaget. Hans Slægt var stolt af ham , og de bedste af den
stræbte efter at ligne ham .
Fo rho ldet til D irek tø r Ph ilip Schou blev jo ikke m indre
varm t efter den sm ukke Maade, hvo rpaa h an havde ud fø rt sit
Hverv paa Dalhoff s Hædersdag, og som h an ogsaa selv senere
betegner som hø rende »til de lykkelige Begivenheder i m it
Liv«. Dalhoff kom stadig til ham og havde m ange Idéer at
drøfte med ham . R igtignok havde Schou som den Kongelige
Porcellæ nsfabriks D irek tø r m ere for Øje at frem stille dens