221 / 242
412
ham staar i Indu strifo ren ingen s Bestyrelsesværelse. Dalhoff sad
med Glæde for h am i han s Atelier i K unstnerh jemm et i Go-
thersgade, da de havde saa m ange gode Interesser tilfæ lles; og
at Glæden var gensidig, ser vi af Kunstnerens Udtalelser, da
h an havde faaet M indetalen tilsend t:
»Det m este af Indholdet var mig bekendt; Deres Fader havde
ved forskellige L ejligheder fortalt m ig det i Brudstykker, det glædede
m ig derfor at læ se den sam lede L evnedsbeskrivelse. Hans Liv var
jo saa rigt paa Oplevelser. Gerne havde jeg set flere af hans sm ag
fulde og aandrige Tegninger anbragte i T eksten; dog de faa Prøver
give en god Idé om den Finhed, Renhed og E legance i den græske
Stil, |o m han var Mester for at nedlægge i alle sine Arbejder. Det
fornøjede m ig altid at lytte til Deres Faders Ideer om Skulptur
arbejder, modtage hans Raad og Antydninger, da han sad for sin
Portræ tbuste i m it Studio.«
E t h jertelig t Venskab vand t Dalhoff ogsaa i sin høje Alder
med F o rstand eren for den Tekn iske Skole, Oberstlieu tenant
Thalbitzer.
P a a F o rh a a n d var h an ikke glad ved, at det blev
en Artilleriofficer, »igen en af disse M athem atikere, som kun
b ryd e r sig om Teknik«. Men T halb itzer lyttede gerne til og
op skrev han s Udtalelser om, hvad der m aatte være Maalet for
en saadan Skole:
»For alle B}7gningshaandvæ rkere maa de m athem atiske V iden
skaber danne et Grundlag, men Sansen for det skønne maa vækkes
ved Tegning efter Gips som Ornamenter og Hoveder, saa at man
kan bibringe en Tegning Karakter . . . Ved afvekslende at kopiere
Ornamenter og Hoveder sam t udføre smaa K om positioner efter Op
gave maa E leven komm e dertil, at han intet gør, som han ikke kan
give Grunde for, vidende, at ved ethvert Arbejde skal følgende Grund
sæ tninger gæ lde: 1) Gjenstandens B estemm else maa spores gennem
h ele Arbejdet paa en fornuftig og god Maade, og 2) det skønne maa
ikkun bestaa i at frem stille det gode . . . Tegning og Modellering
efter levende Model paa Akadem iet maa være Maalet for dem, som
have Talent . . .«
Det er i saadan Retning, h an selv er skredet frem i sin lange
Undervisningstid baad e p a a »Institu t for Metalarbejdere«, hvor
h an som nybag t Svend blev Læ rer og som ung Mester i
1829
gav de første 10 Rdl. til et P ræm iefond , i »Søndagsskolen for