226 / 242
417
vendelse til en Excellence for at faa den ud sat til Søndagen;
men Guldsmedlavet, Indu strifo ren ingen og H aandvæ rkerfo r-
eningen havde ønsket det, for a t de rigtig talrig t kunde vise
deres fælles Hædersmedlem den sidste Æ re. Som rimeligt var,
talte Sønnen, og gjorde det ud af en dybt følt Taknemmelighed
mod den, hvem h an skyldte meget mere end Livet. E t Blik
paa de gam le Hænder, der m ed m ange Spor af baade Arbejdets
L idelser og dets Glæder hang ud fra Dødslejet derhjemme,
kaldte T eksten frem (Ap. G. 20, 34— 35): »I vide selv, at disse
Hænder have tjen t for m ine Fornødenheder og for dem, som
vare med mig; jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bø r vi a r
bejde og tage os af de skrøbelige og ihukomm e den Herres
Jesu Ord, at h an selv h a r sagt: det er saligere at give end at
tage.« *)
Sødt i Liv og sødt i Død, sødt i Eftermæle!
siger Grundtvig om Modersmaalet. Om end den afdøde ikke
selv veed deraf, k an et godt E ftermæ le være sødt og frug tb rin
gende for de efterlevende i næ rm ere og videre Kredse. »Lad
mig«, skriver Biskop Fog, »kære P asto r Dalhoff, benytte L e j
ligheden til at tak k e Dem re t meget for den tilsendte Tale over
Deres F ader, hvem jeg satte megen P ris paa og havde meget
kæ r
I Gaar blev jeg igen m indet om den, da Stiftsprovst
Rothe sm uk t benyttede den deri indeholdte Skildring til ved
de M assm annske Skolers Højtid at give Læ rlingerne et Eksem
pel til E fterfø lgelse.. . . «
En ny Lejlighed til at drage Mindet frem gav Hund redaars-
dagen for J. B. Dalhoff s Fødsel 11. November 1900, da han s
Søn fik Lov til i Indu strifo ren ingens Foredragssal at give en
samm en trængt Skildring af han s Liv, med Løfte om, at den
engang skulde blive til en Bog, hvilket Løfte dog først nu, 25
Aar efter han s Død, k an indfries.
B landt de m ange gode Ord, der ved disse og and re Lejlig
heder er ud talt om den gamle Kunsthaandvæ rker, kunde maa-
ske følgende tjene som Eksempler.
D irek tø r
Philip Schou:
»At Deres F ader blev optaget som
l)
Talen er optaget efter Manuskript i Industriforeningens Tidsskrift
1890, ligesom Mindetalen 11. Nov. 1900 i Aargangen 1900.