228 / 242
419
Mand, der havde bedst Forstaaelse af en ku nstnerisk Tanke,
n a a r noget sm uk t skulde udføres.
B illedhuggeren P rof.
Saabye
siger: Deres F ader h a r gjort
mig meget godt og viist m ig megen Kærlighed, saa at jeg føler
m ig i stor T aknemm elighedsgæ ld til ham .
Juvelér
Peter Hertz
»har«, skriver Sønnen, »altid om talt
h am som den, der i hin Periode stod som Numm er eet, n a a r det
galdt at udfinde vanskelige P roblem er og bringe noget virkeligt
ny t frem«.
Vilh. Andersen
kalder ham (»Tider og Typer«, 1ste Række,
2den Del, 1ste Bog, S. 208) »Fletschs bedste Mand« og siger:
»Naar en Lysestage eller Lygtepæ l (Kandelaber) hævder sig en
m onum en tal Holdning og en typisk Majestæt som Helten
Achilles, viser det, at Hellenismen er slaaet igennem fra Mn-
sæum og S tuderekamm er til H jemm et og Torvet og bleven
Stil
. «
Ado lf Bauer
(»Dansk Empire« i »Museum« 1890): »Dalhoff
h a r væ ret en In itiatø r, hvis Liv og Lyst det var at tage noget
ny t op og vise, hvad h an form aaede at udrette, medens han
gerne overlod Fo rtjen esten til andre.«
Dette
»Initiateur«,
der i sig rumm e r baade at have Idéerne
og a t sæ tte dem i Værk, er en træ ffende Betegnelse, kun at der
i Stedet for »og
vise,
hvad han formaaede« — som han netop
hverken vilde eller kunde vedkende sig — skulde staa: tage
noget ny t op og ud rette det. En af vore driftigste F ab rikan ter,
gam le
E ickhoff,
h a r ytret, at havde han bare haft en af de
Idéer, som Dalhoff havde saa mange af, var h an blevet en rig
Mand. Men skønt det tu rd e være for meget sagt, at han i alle
T ilfæ lde »gerne overlod Fo rtjenesten til andre« — han og hans
talrige Fam ilie skulde jo ogsaa leve — var dette at blive en
rig Mand saavel som dette »at vise sig« ganske undero rdnet i
F o rho ld til det a t ud rette noget ny ttig t og godt. Oberstl.
Thcil-
bitzer
h a r hø rt ham fortælle, at han, »efter H jemkom sten fra
sin første Rejse, ved sin Faders Grav havde fornyet Løftet om
a t ville være H aandvæ rker og tillige, a t han vilde bo rtkaste al
Hang til Penge og til »det Fine«; dette Løfte h a r han holdt, og
skøn t det h a r kostet ham svære Kampe, baade n a a r Pengefor
dele vinkede, og n a a r Christian VIII tilbød ham Dekorationer,