Previous Page  203 / 242 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 203 / 242 Next Page
Page Background

394

Vinranke,

af J. B. D.’s Fortegninger.

S trækn ing af 300 (eng.) Mil.« — Der er Æ tfølelse ogsaa i den

saa kendeligt am erikan sk e Gren; Skade, at denne er uddød

med ham .

»Gamle Dalhoff« derim od levede og arbejdede, trod s de 80.

Den 9. Marts 1881 døde E nked ronn ing Caroline Amalie; han

skulde sm ykke Kisten, svarende til hendes forudgangne Ge­

m als. Men S tem plerne fra hin

Lejlighed var ikke til at finde

efter de 33 Aar. Hvad saa? Jo,

ikke raadv ild tog h a n straks

ud til Roskilde, støbte O rnam en ­

terne af i Gibs, kom hjem og

skar dem i Staal, og i rette T id var Kisten fæ rdig; ogsaa den

stæ rk t forsølvede Laag-P lade, m ed den lange Ind sk rift ætset

ind og fint eftergaaet, havde h an gjort.

Ikke saa længe efter hø rer vi i et Brev af 14/6 1881: »Jeg

kan da glæde Dig med, at Din F ad er h a r det ganske godt og

er oppe det meste af Dagen« — h an h a r altsaa haft, men er

ogsaa komm et over et ko rtere Sygeleje. T re M aaneder senere

er h an paa et Besøg i Helsingør, hv o rfra der skrives: »Din

F ad er var rigtig kvik og gruelig fo rnø jet over alting her, lige

ind til Gødningen i Onkels Have«.

Begge Bu lletiner tilføjer, at h a n

va r »i godt«, ja »i rigtig godt

Humør«.

Hvilke B landinger der

kund e være i h a n s T em p era­

m en t, F legm atiker blev h a n a l­

drig, end ikke i den Alder, hvo r

vi ellers n a tu rlig t glider ind deri.

Skønt h an tilvisse havde den »kæ rligtsindede, godhjer­

tede Natur«, som B rodersønnen vilde gøre til Slægtsmærke,

kunde han s grublende Sind — betegnende er det, at h an altid

var optaget i sine T ank er, selv n a a r h an gik paa Gaden, saa

at h an aldrig saa eller hilste nogen; det m aa tte han s Sønner

besørge for ham ! — stundum hildes i M isforstaaelser og Mis­

tydninger, der kund e volde h am m ange Sorger og idetm indste

for en T id fjerne ham fra Mennesker, der ellers stod ham hjer­

teligt næ r. Ogsaa h an havde jo sine L igtorne, som han ikke

gerne skulde trædes paa. E n Guldsmedemester, hvis Dygtighed

Syltetøj sskaal.