200 / 242
391
Torsdag (5te N.[ovember 1879].
»Kære Søn!
Jeg k an ikke undlade at meddele Dig, at jeg efter en Sam
tale med K ronprinsen i Dag fik følgende E rk læ ring: »Jeg fo r
sikrer Dem, jeg skal gøre alt, hvad jeg kan, for at han skal faa
det, og jeg træ ffer i Morgen Kultusm inisteren ved Højtidelig
heden, saa skal jeg allerede tale til ham om det« — oven-
staaende ledsagedes af et hjerteligt H aandtryk.
Din F ader
J. Dalhoff.«
Udfaldet blev dog, at K u ltusm inisteren svarede, han havde
en anden, ældre, vel anbefalet Ansøger, som han m aatte fore
trække. — Rigtignok var denne i Virkeligheden yngre, men
Sønnen var dog siden taknemm elig over, at han ikke fik dette
Embede, men, med Stillingen som Diakonissestiftelsens Præst,
en rigtignok m ind re lønnet, men dog for h am m aaske fuldt saa
lønnende Gerning, hvori h an kunde lægge alle sine Evner og
T ilbøjeligheder ind, ja, m an k an m aaske sige, gøre en Viden
skab af sin L idenskab og igen en L idenskab af sin Videnskab
— saaledes som h an kunde lære af sin Fader. Denne var ogsaa
veltilfreds med at faa sin Søn saa næ r — hvad der iøvrigt
gjorde, at hin lille Billet om tren t var det sidste skriftlige Bud
imellem dem — og kunde baade forstaa og samstemme med den
prak tiske Retning, hvori Sønnens Studier og Arbejder førte.
Hvor lidt Forstaaelse der dog endnu dengang var af Diako
nissegerningen, beviste han selv: da han havde overværet sin
Sons forste P ræ d iken i Emm au sk irken K risti H immelfartsdag
1880 og derefter med ham spist F roko st ved Forstanderindens
Bord i Bestyrelsesværelset, gik han hjem og fortalte, at han
havde siddet til Bords med »Nonnerne«. Dette var dog i han s
Mund ikke nedsæ ttende, th i skønt han ellers, ligesom Thor-
valdsen, netop i Rom havde læ rt af tage stor Afstand fra den
Romerske Kirke, saa han med langt m ildere Øjne paa dens
barm hjertige Søstre, uden at gøre sig klart, at den kvindelige
Del af dens Hæ rsty rke jo m aa følge samme Grundsæ tninger og
Love som den mandlige.
Kort før Sønnen 1. Ju li 1880 tiltraad te sit nye Embede,