108 / 219
S I G U R D J E N S E N
ministeriet. Foruden alle disse høje embeder havde han også fra
1856 været direktør for Landbohøjskolen.
Han var endnu ikke nogen gammel mand, kun 58 år, så både
han selv og hans venner måtte derfor regne med, at han stadig
kunne gøre en indsats, og de bekymrede sig over, hvad han nu
skulle i gang med. Også det økonomiske måtte der tænkes på. Han
havde i 1871 haft en indtægt på 11.000 rdlr. Det var efter datidens
forhold mange penge. Hovedparten af Københavns familiefædre
måtte klare sig med mindre end 1000 rdlr. i årsindtægt, og det
kan til sammenligning nævnes, at hofmedicus C. T . S. Schou, der
boede i samme ejendom som Fenger, nemlig Kronprinsessegade
36, samtidig havde en indtægt på 7000 rdlr. Til gengæld kunne
bankdirektør C. F. Tietgen, der boede i Kronprinsessegade 32,
glæde sig over en årsindtægt på 60.000 rdlr., og lensgreve C. E.
Krag-Juel-Vind-Frijs tjente en kvart million om året.3
I den følgende tid måtte Fenger derfor interessere sig for at
skaffe sig en stilling. Umiddelbart efter hans afsked som finans
minister forsøgte Krieger at få oprettet et generaldirektorat for
post-, telegraf- og jernbanevæsenet, som Fenger skulle have haft.
Men det lykkedes ikke, og tanker, som i december 1872 var frem
me om at få ham gjort til krigsminister, faldt også omgående til
jorden. Han var dog ingenlunde uden beskæftigelse. I efteråret
1872 var han som dansk repræsentant med ved de nordiske mønt
underhandlinger, og han deltog med vanlig energi i det politiske
liv, selv om han i de første måneder efter sin afgang stort set synes
at have mødt den kolde skulder. I februar 1873 kan vennen Krie
ger imidlertid med et lettelsens suk notere i sin dagbog, at Fenger
»nu dog ved tredie Afstemning (er) valgt til Ordfører i Roesuk-
kerbeskatningsl. Saaledes er Trolddommen brudt«.4
At vende tilbage til lægevirksomhed kunne der vanskeligt være
tale om. Han havde været for længe borte fra faget, og selv om
106