Previous Page  108 / 219 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 108 / 219 Next Page
Page Background

S I G U R D J E N S E N

ministeriet. Foruden alle disse høje embeder havde han også fra

1856 været direktør for Landbohøjskolen.

Han var endnu ikke nogen gammel mand, kun 58 år, så både

han selv og hans venner måtte derfor regne med, at han stadig

kunne gøre en indsats, og de bekymrede sig over, hvad han nu

skulle i gang med. Også det økonomiske måtte der tænkes på. Han

havde i 1871 haft en indtægt på 11.000 rdlr. Det var efter datidens

forhold mange penge. Hovedparten af Københavns familiefædre

måtte klare sig med mindre end 1000 rdlr. i årsindtægt, og det

kan til sammenligning nævnes, at hofmedicus C. T . S. Schou, der

boede i samme ejendom som Fenger, nemlig Kronprinsessegade

36, samtidig havde en indtægt på 7000 rdlr. Til gengæld kunne

bankdirektør C. F. Tietgen, der boede i Kronprinsessegade 32,

glæde sig over en årsindtægt på 60.000 rdlr., og lensgreve C. E.

Krag-Juel-Vind-Frijs tjente en kvart million om året.3

I den følgende tid måtte Fenger derfor interessere sig for at

skaffe sig en stilling. Umiddelbart efter hans afsked som finans­

minister forsøgte Krieger at få oprettet et generaldirektorat for

post-, telegraf- og jernbanevæsenet, som Fenger skulle have haft.

Men det lykkedes ikke, og tanker, som i december 1872 var frem­

me om at få ham gjort til krigsminister, faldt også omgående til

jorden. Han var dog ingenlunde uden beskæftigelse. I efteråret

1872 var han som dansk repræsentant med ved de nordiske mønt­

underhandlinger, og han deltog med vanlig energi i det politiske

liv, selv om han i de første måneder efter sin afgang stort set synes

at have mødt den kolde skulder. I februar 1873 kan vennen Krie­

ger imidlertid med et lettelsens suk notere i sin dagbog, at Fenger

»nu dog ved tredie Afstemning (er) valgt til Ordfører i Roesuk-

kerbeskatningsl. Saaledes er Trolddommen brudt«.4

At vende tilbage til lægevirksomhed kunne der vanskeligt være

tale om. Han havde været for længe borte fra faget, og selv om

106