114 / 219
S I G U R D J E N S E N
sig ud af arbejdet i borgerrepræsentationen. I efteråret 1873 blev
han valgt til medlem af det vigtige budgetudvalg, men bad sig fri
taget,17 og efter nytår 1874 udtrådte han helt af forsamlingen; dog
vedblev han at sidde i enkelte kommunale kommissioner, hvis ar
bejde han havde taget livlig del i, og som var så langt fremme med
deres arbejde, at et skifte ville være uheldigt. Det drejede sig dels
om en kommission til skolevæsenets omordning, dels om et fælles
udvalg, der behandlede spørgsmålet om et epidemihospital.18 -
Men skattebogen viser, at hans indtægter i disse år reduceredes
med mere end en trediedel.
Den nyvalgte borgmester Schlegel fik nok at se til. Årene umid
delbart efter 1870 var tider med et stigende prisniveau, og ikke
mindst året 1873 var et dyrtidsår. Det kneb for folk med små ind
tægter, deriblandt også mange af Københavns kommunes funk-
donærer. Professor C. C. Brix udtalte uimodsagt i borgerrepræ
sentationen, at mange kommunale funktionærer måtte stifte gæld
for overhovedet at kunne eksistere. Som eksempel nævnede han de
kommunale lærere.10 Kommunalbestyrelsen bødede på dette ved
at bevilge en række dyrtidstillæg, men forslagene herom havde
ingen let gang gennem forsamlingen. Et medlem, sadelmagermester
P. C. Olsen, bemærkede således syrligt, at pengene jo skulle tages
ind gennem indkomstskatten, »der tynger haardt paa de fleste af
Skatteyderne, idet de lide under den samme Dyrtid som Embeds-
mændene«.20 (Indkomstskatten svaredes i disse år med ij/2-3 pct.
af indkomsterne, dog ikke af de mindste, der var helt skattefri).
Helt galt var det, at magistraten i april 1874 havde udbetalt et
dyrtidstillæg, uden at der forelå en formel bevilling fra borgerre
præsentationen. Det blev skarpt påtalt, og Schlegel måtte - noget
mat - erkende, at det ikke havde været korrekt at udbetale disse
penge, »men Magistraten havde dog ikke taget i Betænkning i dette
Tilfælde, som den saa ofte maa gjøre, paa eget Ansvar at udbetale
112