119 / 219
C A R L E M I L F E N G E R S O M B O R G M E S T E R
som finantsiel Borgmester ved at sætte Indkomstskatten ned til
i 2/5 pCt, hvorover de Indfødte ere bievne noget forbausede, jeg
havde nær sagt betuttede, saasom de endelig vilde have den høiere.
Det er nogle løierlige Grise disse Indfødte.«30
Udviklingen kom imidlertid til at dokumentere, at det ikke
var Fenger, der havde været det klogeste hoved i denne sag. Det
varede ikke længe, inden skatteprocenten igen måtte sættes op.
Den nåede i små ryk det af loven fastsatte maximum, 3 pct., i
1880, og Fenger havde endnu ikke været borgmester i et år, før
kommunen var i gang med at optage store lån.
I 1870’ernes første halvdel, da konjunkturerne var gode, låne
mulighederne store og skatteevnen betydelig, var man ikke kom
met i gang med en del påtrængende opgaver, bl.a. sygehusbyggeri.
Nu måtte man arbejde med problemerne under betydeligt vanske
ligere vilkår.
Allerede i februar 1876 måtte borgerrepræsentationen beskæftige
sig med et midlertidigt lån på 1 mill. kroner,31 og i foråret samme
år blev der udbudt første halvdel af et kommunalt lån, der skulle
indbringe kommunen 10 mill. kroner i effektiv kapital. Anden
halvdel skulle efter planen tidligst udbydes i 1878. Det skete på
en måde, der stred mod Fengers ønsker, idet amortisationsperioden
blev kortere end foreslået af ham, og det blev fremlagt til offentlig
tegning og ikke som foreslået realiseret gennem en bank, men da
tegningen blev en succes, var han stor nok til at indrømme, at det
var ham, der havde taget fejl.32
Stadens første egentlige obligationslån var optaget i 1854, og
nye store lån var optaget i 1859 og 1869.33 Provenuet var investe
ret i kommunale anlæg, og det var ganske naturligt, at man nu
gik lånevejen for at skaffe penge til lignende investeringer, men
man forstår godt, et en større lånetransaktion netop nu kunne
volde hovedbrud. Pengerigeligheden fra i87o’ernes første halvdel
117