126 / 219
S I G U R D J E N S E N
støtte sit standpunkt med sin autoritet som forhenværende over
læge.
Situationen på Kommunehospitalet var forbedret, efter at den
»blandede« afdeling, som nævnt, var blevet afløst af en rent ki
rurgisk, der kunne aflaste i . afdeling, og efter at den stærkt ønske
de afdeling for sindslidende (6. afdeling) var blevet oprettet. Begge
dele var sket i 1875. Tilbage stod det lejlighedsvis meget stærke
pres af epidemiske patienter. Epidemihospitalet på Blegdamsvej
var under bygning, men tempoet var langsomt, og den økonomiske
situation nødvendiggjorde en foreløbig nedskæring af de oprinde
lige planer.
Det langsomme tempo i dette arbejde behagede ikke Fenger,
og han, der som læge altid først og fremmest havde været hygiej-
nikeren, måtte med megen ængstelse overveje, hvad stadens styre
skulle gribe til, hvis der kom en stor epidemi. Foruden de vanske
ligheder, den økonomiske situation beredte ham i denne sag, havde
han en klods om benet, der må have ærgret ham usigeligt. Han
var, mærkeligt nok, ikke formand i udvalget om sagen om opfø
relsen af Blegdamshospitalet. Det var derimod borgmesteren for
3. afdeling, forsorgsafdelingen, H. A. V. Knudsen. Man erindrer
sig i denne forbindelse, at hospitalsvæsenet i 1862 var blevet flyt
tet fra 3. til 2. afdeling. Forsorgsafdelingen har vel følt en vis
trang til stadig at være i kontakt med hospitalsproblemerne, og
magistraten som helhed har givetvis følt en stærk tilbøjelighed til
at sætte en bremse på den foretagsomme og selvbevidste borgmester
Fenger.
Men Fenger havde også sine venner og forbundsfæller. Hans
nærmeste ven i borgerrepræsentationen var utvivlsomt Meldahl,
og et andet medlem af forsamlingen, professor, dr. med. Frantz
Howitz, Nordens første gynækolog og underlivskirurgiens grund
lægger i Danmark, måtte af rent faglige grunde nære samme be
1 2 4