128 / 219
S I G U R D J E N S E N
talerstolen. Gennem de knappe ord, han sagde, mærker man tyde
ligt de sure miner. Han meddelte, at udvalget i sagen om Bleg
damshospitalet tidligere havde anset det for hensigtsmæssigt at
afvente visse forholds udvikling, men nu ville han under de nu
værende omstændigheder foranledige, at udvalget snarest muligt
kunne træde sammen og fremme den del af dets opgave, som
endnu ikke havde været under behandling, således at der kunne
forelægges forsamlingen forslag desangående.44
Fenger, Meldahl og Howitz kunne gratulere hinanden. Der var
vundet en sejr over nølepolitikkens tilhængere.
I 1879 stod de første af Blegdamshospitalets afsnit færdige og
kunne tages i brug.4u I de omliggende kvarterer var man ikke
særlig glad for at få et epidemihospital som nabo. Man må i den
forbindelse erindre sig, at man på det tidspunkt regnede med,
at smitte spredtes gennem forurenet luft. Det er først fra 1 880’erne,
at man får kendskab til bakteriernes rolle. Fenger gjorde, hvad
han kunne for at slå fast for borgerne, at der overhovedet ingen
fare var ved naboskabet, og traditionen vil vide, at han for at
understrege dette standpunkt indrettede sig et kontor i hospitalets
administrationsbygning. Det har dog vist sig umuligt at skaffe
dokumenteret, i hvilket omfang han benyttede dette kontor til sine
borgmesterforretninger.
Endnu inden Blegdamshospitalet var blevet taget i brug, var
et andet kommunalt hospital blevet færdigt (1876 ). Det var
det nye karantænehospital i Slagtervænget. Da navnet på denne
lokalitet ikke på samme måde som Blegdammen egnede sig som
grundlag for et hospitalsnavn, havde man kaldt dette hospital
Øresundshospitalet. Dette nye hospital, som var yderst beskedent
både i omfang og udstyr, kom til at stå tomt i et par år, inden
der blev anvendelse for det, og da det omsider blev taget i brug,
var det i første omgang ikke som karantænehospital, men som
126