130 / 219
S I G U R D J E N S E N
en drivende kraft indenfor borgerrepræsentationen i hygiejniske
spørgsmål. Mod sig havde gruppen ret stærke kræfter. Ønsket
om at få et offentligt slagtehus var gammelt. Ikke mindst efter
koleraepidemien i 1853 var der rejst energiske krav om at få det.
Men slagterne havde hidtil været de stærkeste. De ville slagte
hjemme i deres gårde, og de ville ikke underkastes kontrol. Da
det nu viste sig nødvendigt at få indrettet et nyt kvægtorv i stedet
for Trommesalen, forsøgte Fenger og andre at få indarbejdet et
slagtehus i kvægtorvsplanerne, men de mødte megen modstand.
Denne gjaldt iøvrigt ikke blot slagtehusplanerne, men også kvæg
torvsplanerne i det hele taget. Fenger havde fået sat igennem, at
man, inden disse planer udarbejdedes, skulle høre veterinærhøjskolen
(hvor han på ny var blevet direktør). Herfra kom der forslag,
som modstanderne fandt alt for vidtgående. Et kvægtorv efter
disse retningslinier ville det koste ca. 800.000 kr. at indrette, oppo
sitionen foreslog indretninger til ca. 400.000. Efter nye forhandlin
ger nåede man frem til et kompromis, der kom til at koste ca.
665.000 kr. Fenger havde i magistraten haft borgmester Ehlers
og rådmand Abrahamson imod sig, og i salen havde bl.a. Thune
sagt gribende ting om forsigtighed og økonomi. Selv havde han
dog været inde på tanken om, at et slagtehus var noget, man måske
burde overveje, men motiveringen er for ham rigtignok den, at
der var tegn til, at eksporten af levende kvæg til England var i
fare, medens der kunne blive tale om en eksport af slagtekød. Og
så ville det være godt at have et slagtehus.47
Den 28. november 1879 kunne det nye kvægtorv tages i brug,
men først 6. marts 1882 blev det vedtaget i kommunalbestyrelsen,
at der skulle indrettes offentlige slagtehuse, og da det fra 1. januar
1888 blev forbudt at slagte i slagtergårdene, var Fenger for længst
borte, men han havde altså været en af dem, der havde været med
til at fremkalde dette resultat.48
1 2 8