132 / 219
S I G U R D J E N S E N
til byggegrunde. I begyndelsen fik køberne ret frie hænder til at
udnytte det købte. Først efter at der i 1875 var kommet en ny
bygningslov, blev der sat en bremse på den alt for tætte bebyggelse,
men da var ulykken allerede sket, bl.a. i Nansensgadekvarteret,
der var blevet bebygget i 1870’ernes første år, og hvor de snævre
gårde til fulde viser, hvor hårdt man gik frem.
I årene 1875-83, hvor Fenger som finansborgmester står i spid
sen for realiseringen, sker der ikke nogen særlig voldsom udvik
ling. De skarpe og bitre drøftelser om gadebredder o.lign. fra
1870’ernes første år var nu et overstået stadium. Krisetiden be
virkede i det hele taget, at udviklingen gik noget langsomt. Det
kan have fremkaldt en vis frygt hos kommunalbestyrelsen for, at
det skulle blive svært at komme af med grundene. De blev i al
fald solgt på vilkår, der var særdeles favorable for køberne.49
Marcus Rubin, som var sekretær for udvalget vedrørende realise
ringen i Fengers tid, fortæller, at de øvrige medlemmer almindelig
vis rettede sig efter ham, og det var dog ellers så stædige og selv
bevidste folk som Ehlers, Julius Thomsen og Herforth. Rubin
siger herom: »Naar Fenger havde lagt en Sag for, noget bredt,
docerende, med en Argumentrække, i hvilken Selvfølgeligheder
og det omdisputerlige fulgtes saa broderligt, at videre Tale om
Tingen syntes ganske overflødig, da var det, som naar et Dækken
kastes over Hovedet paa en Hest, der begynder at vise Uro - mens
den lempeligt kæles for, falder den under Dækkenet lidt dirrende
til Ro - , og med affabel Mine kørte Fenger, efter at have dikteret
mig Resolutionen, videre til næste Sag på Dagsordenen.«50
En virkelig pionerindsats gjorde Fenger ved at få sat den kom
munale statistik i gang. Statistik, specielt medicinalstatistik, havde
lige siden ungdommen været hans særlige interesse, og han var
nu så heldig at finde en dygtig statistiker til opgaven, nemlig den
unge Marcus Rubin. Denne tiltrådte allerede 1. maj 1875 som
130