127 / 219
C A R L E M I L F E N G E R S O M B O R G M E S T E R
kymringer som hans lægekollega Fenger, og man tør regne med,
at når han reagerede i denne sag, havde han sine københavnske
kolleger i ryggen. De tre opfører nu en lille forestilling i forsam
lingen, og enhver ynder af politikkens kunst må glæde sig over den
elegance, hvormed den gennemføres. Meldahl rejser sig og inter
pellerer højtideligt borgmester Fenger, som han stiller to konkrete
spørgsmål: i. Er arbejderne ved det nye epidemihospital så vidt
fuldførte, at hospitalets bygninger i givet fald kan tages i brug
med kort varsel, og 2. Hvor lang tid vil der udfordres for at få
det fornødne inventar til hospitalet skaffet til veje. I sin begrun
delse for spørgsmålene pegede Meldahl på forskellige internatio
nale epidemier, som kunne true København, og han benyttede
lejligheden til at fremkomme med sine synspunkter vedrørende
en hel del enkeltheder ved hospitalets indretning. Borgmester Fen
ger fik derefter ordet for at svare. Med megen alvor bekræftede
han, at han delte Meldahls bekymringer. Man var så langt frem
me med arbejdet, som de bevilgede penge gjorde det muligt, men
budgetudvalget havde jo desværre foranlediget visse forslag strø
get. Der var dog måske et vist håb om, at der kun var tale om en
midlertidig udsættelse.
Man kan gætte sig til den spændte stemning i salen, for på
dette punkt af talen brød den fungerende formand (C. St. A.
Bille) noget ukorrekt ind og meddelte, at der i dette øjeblik var
blevet omdelt en betænkning fra budgetudvalget. Fenger sluttede
derefter af med at udtrykke håbet om, at de fornødne bevillinger
hurtigt måtte blive givet. Bille tog derefter på ny ordet for at
gentage, at der under forhandlingen var omdelt en betænkning
fra budgetudvalget om anskaffelse af inventar til Blegdamshospi
talet. Sagen ville komme på dagsordenen på næste møde. Efter
at Meldahl havde takket borgmesteren for hans svar, fik Howitz
ordet for at støtte sagen. Derefter måtte borgmester Knudsen på
125