121 / 219
C A R L E M I L F E N G E R S O M B O R G M E S T E R
Det var iøvrigt i sidste øjeblik, kommunen fik sit lån reddet
godt i land. I løbet af året 1876 blev pengeknapheden meget
udpræget, især efter at høsten havde vist sig at blive dårlig, og
i slutningen af året forhøjedes diskontoen til 6 å 7 pct.35
Et udvalg, som blev nedsat om lånesagen, og som i nogen grad
kom til at tage initiativet i denne sag fra borgmester Fenger, be
stod af overretsprokurator C. L. A. Herforth, der var direktør for
Østifternes Kreditforening, grosserer Moses Melchior, A. E. Rei-
mann, der var direktør i Handelsbanken, økonomen professor
H. W. Scharling og Fengers forgænger i borgmesterembedet,
Schlegel. Det var, som det ses, skarpe og kritiske øjne, der vogtede
på Fengers virke som finansborgmester. Og han vidste det. Den
8. juli 1877 skrev han således i et brev til Krieger: »Kommunen
befinder sig vel trods de store nærværende og forestaaende Udgif
ter, der ville gjøre det nødvendigt allerede til næste Aar at emit-
tere 2den Serie af Laanet 1876. Det bliver igjen meget Arbeide
og en Del Vrøvl for mig; men jeg kommer vel over det som over
saa meget, der endda var værre.«36
Da emissionen blev nødvendig - i foråret 1878 - valgte han dog
en anden udvej. Låneforholdene var nemlig de dårligst mulige.
December termin 1877 havde givet bundkurser for kreditforenings
obligationer, 4 pcts-papirer var blevet omsat til kurs 78-79. I løbet
af 1878 var kurserne blevet en anelse bedre, i juni termin 1878
omsattes 4 pcts-obligationer til kurs 80-81,3‘ men ingen kunne på
daværende tidspunkt se, om der var tale om en varig bedring,
og kurserne var i al fald stadigvæk katastrofalt lave.
På borgerrepræsentationens møde den 6. maj 1878 blev den
plan forelagt, som Fenger havde fået magistraten med til. Først
gjordes der rede for, hvad pengene skulle bruges til. A f arbejder,
der var i gang, og som skulle fuldføres i løbet af året, var der
det nye gasværk, Blegdamshospitalet, nye gadeanlæg og underjor-
119