536 / 707
5 2 0
Georg Nørregaard
1829 næsten kun Navnet. Det mødte derfor heller ingen
Modstand i Regeringskredse, da Centralkassen søgte at
faa et Udlaansreglement i Lighed med det østersøiske
Kompagnis stadfæstet af Kongen. Udkastet til Regle
ment blev denne Gang fra Kancelliet sendt til Over
vejelse i Grosserer-Societetets Komité, og Hvidt fik atter
Lejlighed til at udtale sig. Hans bitre Tale var nu for
stummet. Saglig Interesse prægede hans Indlæg. Blandt
andet'hævdede han, at den danske Handels Tilbagegang
ikke blot skyldtes Nedgang i Landets Kapital under
Krigen, men især, at de tilbageblevne Kapitaler havde
sk iftet Ejer og var gaaet fra de egentlige Handelsfolk,
der var uddannet som saadan, og havnet hos Rentiers.
En Centralkasse vilde blive et passende Mellemled mel
lem Kapitalist og Forretningsmand. At laane i Hamburg
medførte alt for store Omkostninger til Komm ission, As
surance osv.24) I Svaret til Kancelliet fremhævede Gros
serer-Societetets Komité, at Kapitalisterne var mere til
bøjelige til at sætte deres Midler i Statspapirer eller i
første Prioriteter i Ejendomme end til at laane Penge
ud til Handelsfolk.25)
Den 25. Februar 1831 bifaldt Kongen, at det øster
søiske Kompagnis Privilegier gik over paa Centralkassen,
og stadfæstede det indsendte Laanereglement.26) Privile
24)
Skrivelse fra L. N. Hvidt til Grosserer-Societetets Komité
13. Jan. 1830, lagt ved Bilag til Kom iteens Forhandlingsprotokol
1830, Nr. 15.
23) I Koncepten til denne Skrivelse af 13. Jan. 1830 (jfr. Note
23), som er lagt bagest blandt Bilag til Kom iteens Forhandlings
protokol 1829, er overstreget en Passus om, at det har en ufordel
agtig Indflydelse paa en Handlendes Kredit, naar han, fordi ingen
v il laane paa Varer, maa give Prioritet i sine faste Ejendomme,
hvorved hans Forskrivning bringes til offen tlig Kundskab. Endnu
et lille Indblik i Laanevanskelighederne i Datiden.
26)
Bilag til Danske Kancellis 2. Departements Registrant 1831,
Nr. 115 og 116. Herunder ligger en Tryksag fra det østersøiske