533 / 707
Østersøisk Kompagni 1825—29
5 1 7
somhed, altsaa til at paatage sig en Handelsbanks Op
gave. Det hedder herom i Skrivelsen til Rentekammeret:
„Dette fornemmelig paa Sikkerhed i Varer byggede
Laane-Institut vil afhjælpe et væsentligt Savn for Han
delsstanden her i Almindelighed, for Producenterne og
Fabrikanterne i Særdeleshed, da det sætter vedkom
mende i Stand til at oppebie den heldigste Realisations
tid for deres Varer og Produkter og imidlertid forinden
disses Salg aabner dem en Kilde til at tilvejebringe Ak
tiver til fornyet Virksomhed“. Udlaansforretningen „vil
blive saa meget nyttigere for det Almindelige, som den
Nationalbanken under særegne Begunstigelser tilstaaede
Tilladelse til at gøre Udlaan mod Sikkerhed i Varer ej
af samme synes at blive benyttet“. Naar københavnske
Forretningsfolk behøvede Laan, var den sædvanlige Ud
vej at henvende sig i Hamburg.
Den Mulighed foreligger, at Kompagniet ved at gaa
over til at lægge Hovedvægten paa Udlaansvirksomheden
har villet afvæbne Kritikken i de københavnske Grosse
rerkredse. De, der skulde nyde godt af Laanene, blev jo
netop Grossererne. D isse Herrer kunde ikke med Rime
lighed klage over Kompagniets Konkurrence, naar det
samtidig aabnede dem selv Mulighed for at skaffe sig
de højst fornødne Kontanter til deres egen Virksomhed.
Men netop ved saaledes at række Konkurrenterne en
hjælpende Haand maatte Kompagniet komme til at
svække sine egne Muligheder for at faa noget ud af
Groshandelen.
I en særlig Skrivelse til Generaltoldkammer og Kom-
mercekollegiet bad Kompagniets Direktion „paa Grund
af den Yndest og Velvilje, som det østersøiske Kompagni
stedse har mødt hos det høje Kollegium“ om, at Kolle
giets Medlemmer med Kraft vilde gøre deres Indflydelse
gældende over for Rentekammeret i Spørgsmaalet om
Stempelfriheden. Det har altsaa været i det nævnte Kol