Previous Page  535 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 535 / 707 Next Page
Page Background

Østersøisk Kompagni 1825—29

5 1 9

Det tidligere berørte Ønske om Lempelser i Auktions­

omkostningerne blev gentaget i den nævnte Ansøgning

om Reglementets Stadfæstelse. Kompagniet har aaben-

bart ligesom sine store Forgængere været lagt an paa at

afhænde de hjemhentede Varer ved Auktion. For sin

egen Mund opnaaede det dog aldrig Nedsættelse af Auk­

tionsgebyret; men Ansøgningen foranledigede Fremkom­

sten af en Forordning af 27. Juli 1832 angaaende visse

Lettelser med Hensyn til Benyttelsen af Auktionsvæse­

net.21) Atter et Eksempel paa Sneglefarten i Datidens

Regeringsvirksomhed.

Hvorledes det forløb med den daglige Virksomhed i

det østersøiske Kompagni, er ukendt. Intet er forefundet

opbevaret derom. Tilsyneladende blev det til meget lidt

med Handelen, men til des mere med Bankvirksomhe­

den. Inden mange Aar besluttede man at drage Konse­

kvensen heraf og at foretage en til Forholdene passende

Omdannelse af hele Indretningen. Paa en Generalfor­

samling den 22. December 1828 vedtog man at opløse

Kompagniet. Siden blev dets Privilegier kasseret af Kon­

gen ved Resolution af 9. November 1830.22)

I Stedet oprettedes den saakaldte Centralkasse til at

overtage Kompagniets Virksomhed. Interessenterne an­

tog Planen herfor den 31. August 1829, og derefter

traadte den nye Institution i Virksomhed den 15. Okto­

ber s. A. Navnet „Centralkasse“ fik man fra Hamburg.

En tilsvarende Institution var der blevet oprettet 1821.

Den havde siden faaet 2 Konkurrenter ved sin Side;

men alligevel noteredes dens Aktier 1829 i Kurs 200.23)

I Virkeligheden ændrede den københavnske Institution

21) Danske Kancellis 2. Departements Journal 1825, Nr. 2891. —

Bilag til samme Dpt.s Registrant 1832, Nr. 522.

22) Gtk. & Kommercekoll. danske Forest. og Res. 1830, Nr. 267.

23) Skrivelse fra Grosserer-Societetets Komité til Danske Kan­

celli 13. Jan. 1830, Kom itéens Kopibog 1817—31.