532 / 707
5 1 6
Géorg Nørregaard
mede Steder, især fra England og Nordamerika. Dette i
alt Fald, saa snart der var den m indste Smule Krigsfare
at øjne,17) og hvor ofte var der ikke det.
Hvidts Ansøgning blev anbefalet af Generaltoldkam
mer og Kommercekollegiet; men Udenrigsdepartementet
fandt det ikke saa ligetil. Under Krigen 1807— 14 havde
fremmede Skibe jo ikke undgaaet Konfiskation. At man
nu skulde tilsige dem Frihed derfor, aabnede de vidtløf
tigste folkeretlige Perspektiver. Man kom jo ogsaa ind
paa de gamle Spørgsmaal om frit Skib og fri Ladning.
Efter noget Skriveri frem og tilbage mellem Regerings
kontorerne blev Sagen syltet i Udenrigsdepartementet.18)
Den modvillige Stemning, som Dannelsen af det øster-
søiske Kompagni havde vakt, giver formentlig en Del af
Forklaringen paa, hvorfor Kompagniet kom til at virke
i en anden Retning, end Tanken først havde været.
Hvilken Vej det bar, fremgaar af en Ansøgning til Rente
kammeret af 24. November 1825 i Forbindelse med Fri
tagelsen for Stempelafgifter. Kompagniet var nu navnlig
interesseret i at opnaa Stempelfrihed for de Laanebreve,
der blev udstedt, naar det udlaante Penge mod Sikker
hed i Varelagre. Det viser sig, at den foran omtalte
beskedne Forandring i Formaalsparagraffen fra Maj-
Ansøgningen i Virkeligheden dækkede over et komplet
Omsving i Kompagniets Virksomhed. I Stedet for at
lægge Vægten paa den direkte Handel med Østersølan
dene og paa Frem skaffelsen af Lagre af østersøiske Pro
dukter gik man nu over til en blot og bar Udlaansvirk-
17) En saadan Krigsfare havde truet 1823 i Anledning af Uroen
i Spanien. Jfr. Grosserer-Societetets Kopibog 1817—31, 26. August
1823; Jul Schovelin: Fra Kongegunst til Selvstyre, 1917, 395—96.
18) Danske Kancellis 2. Departements Journal 1825, Nr. 2057. —
Samme Departements Brevbog 1827, Nr. 2791. — Departement for
udenrigske Anliggender, Manualprotokol 1827, Nr. 1226. — 1834
rykkede Danske Kancelli for en Afgørelse i Sagen (nævnte Depar
tements Brevbog 1834, Nr. 3122).