5 1 2
Georg Nørregaard
i det nu fremsendte Statutudkast, at man desuden vilde
yde Forskud i Almindelighed paa Varer, som stilledes
Direktionen til Sikkerhed. A. S. Ørsted mente, at naar
man saaledes lavede om paa Reglerne, var Aktietegnin
gen ikke længere bindende, og det kunde derfor maaske
være praktisk at overlade til Kompagniet selv at vedtage
sine Statuter, for saa kunde der underhandles med u til
fredse Aktionærer om Indholdet. Kongeligt stadfæstede
Statuter lod sig vanskeligt ændre.10)
De 4 Herrer fra Kollegiet og Kancelliet var enige om,
at hvis Staten sanktionerede Reglerne, kunde brøst
holdne Aktionærer maaske siden beklage sig over Sank
tionen; maaske kunde de opfatte den som en økonomisk
Garanti. Der forelaa jo intet om, at Aktionærerne billi
gede Udkastet. Videre fandt de flere besynderlige Enkelt
heder i det forelagte Aktstykke, som i det hele taget
gjorde det betænkeligt at lade Kongen konfirmere det.
I Almindelighed syntes de, der var tiltænkt Ledelsen en
usædvanlig stor Magt. Ligesaa undrede man sig over Af
stemningsreglerne. Den, der ejede 1— 9 Aktier, skulde
have 1 Stemme; den, der ejede 10— 19 Aktier, skulde
have 2 Stemmer osv. Ganske vist lød dette liberalt; men
det tillod den, der ejede flere Aktier, paa Generalforsam
lingsdagen at dele dem ud til flere Personer, der saa
kunde møde og hver især afgive Stemme. Paa mange
andre Punkter satte Kritikken ind. Mærkeligt var det,
at Aktionærerne paa Generalforsamlingen kun maatte
fremsætte Andragender gennem .Repræsentantskabet.
Den Revision, der var berammet, maatte anses for u til
strækkelig. Det var en Fejl paa Forhaand at binde Kom
pagniet til at give 5 % p. a. i Udbytte. Naar Selskabet
havde bestemt en nærmere angivet Sum til Indkøb af
„gangbare og under Prisen erholdelige Varer“, saa syn
10) A. S. Ørsteds Notater er dateret 27. Maj [1825].