HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

5 1 2

Georg Nørregaard

i det nu fremsendte Statutudkast, at man desuden vilde

yde Forskud i Almindelighed paa Varer, som stilledes

Direktionen til Sikkerhed. A. S. Ørsted mente, at naar

man saaledes lavede om paa Reglerne, var Aktietegnin

gen ikke længere bindende, og det kunde derfor maaske

være praktisk at overlade til Kompagniet selv at vedtage

sine Statuter, for saa kunde der underhandles med u til

fredse Aktionærer om Indholdet. Kongeligt stadfæstede

Statuter lod sig vanskeligt ændre.10)

De 4 Herrer fra Kollegiet og Kancelliet var enige om,

at hvis Staten sanktionerede Reglerne, kunde brøst

holdne Aktionærer maaske siden beklage sig over Sank

tionen; maaske kunde de opfatte den som en økonomisk

Garanti. Der forelaa jo intet om, at Aktionærerne billi

gede Udkastet. Videre fandt de flere besynderlige Enkelt

heder i det forelagte Aktstykke, som i det hele taget

gjorde det betænkeligt at lade Kongen konfirmere det.

I Almindelighed syntes de, der var tiltænkt Ledelsen en

usædvanlig stor Magt. Ligesaa undrede man sig over Af

stemningsreglerne. Den, der ejede 1— 9 Aktier, skulde

have 1 Stemme; den, der ejede 10— 19 Aktier, skulde

have 2 Stemmer osv. Ganske vist lød dette liberalt; men

det tillod den, der ejede flere Aktier, paa Generalforsam

lingsdagen at dele dem ud til flere Personer, der saa

kunde møde og hver især afgive Stemme. Paa mange

andre Punkter satte Kritikken ind. Mærkeligt var det,

at Aktionærerne paa Generalforsamlingen kun maatte

fremsætte Andragender gennem .Repræsentantskabet.

Den Revision, der var berammet, maatte anses for u til

strækkelig. Det var en Fejl paa Forhaand at binde Kom

pagniet til at give 5 % p. a. i Udbytte. Naar Selskabet

havde bestemt en nærmere angivet Sum til Indkøb af

„gangbare og under Prisen erholdelige Varer“, saa syn

10) A. S. Ørsteds Notater er dateret 27. Maj [1825].