524 / 707
508
Georg Nørregaard
paa Betænkningen faldt den 12. Marts 1825 og medførte
betydelige Lettelser.6) Samtidig paabød han, at der
skulde aabnes Forhandling om en Samling af alle de
forskellige Afgifter paa Skibsfarten i en enkelt Afgift.
En Del af, hvad der anføres i Kollegiets Betænkning,
er ikke uden Interesse i Forbindelse med Planen om det
østersøiske Kompagni. København roses for sin „sikre
og rummelige Havn, dens Bekvemmelighed som Losse-
og Oplagssted“. „Skibsfarten kan her“, fortsættes der,
„sædvanlig begynde 1 å 2 Maaneder tidligere end i de
russiske Havne, og den kan vedvare 1 å 2 Maaneder
længere i Efteraaret. Skibe fra Nordamerika kan aarlig
gøre 2 Rejser paa København, men kun 1 paa de rus
siske Havne. København er ikke udsat for saadan vold
som Naturbegivenhed, som flere Gange har ødelagt
Varebeholdninger i Petersborg. De sværeste Købmands
skibe kan her mange Steder udlosse lige i Pakhusene og
behøver ikke en ny og lang Transport til Oplagsstedet
som i mange østersøiske Havne, saasom fra Travemünde
til Lübeck, fra Svinemünde til Stettin. København kan
derfor lettere føre sin Handel fra første Haand end hine
Steder, af hvilke Lübeck til Dels er kun en Afsætnings-
Kanal for Hamburg. Ligesom Hamburg er det store
Varedepot for Nordtyskland og Elben, saaledes synes
Østersøen at trænge til et lignende Depot. Lübeck er for
Tiden Københavns lykkelige Rival i denne Henseende;
Göteborg og Stettin tragter efter at blive det; men intet
synes at kunne indskrænke København i en Herlighed,
der er dens Beliggenhed naturlig, uden udvortes Hin
dringer og udvortes prohibitive Forholdsregler fra andre
Stater“.
Med Dannelsen af det østersøiske Kompagni skulde
det dog ikke gaa saa heldigt som med Nedsættelsen af
6) Gtk. & Kommercekoll. danske Forest. og Res. 1825, Nr. 48.