523 / 707
Østersøisk Kompagni 1825—29
5 0 7
Indstilling om samme Emne fra Grosserer-Societetets
Komité fra Marts 1823.4)
Disse Ansøgninger om Afgiftslettelse blev ikke for
gæves. Kongen ønskede aabenbart den Side af Sagen
bragt hurtigt i Orden.5) Allerede i en Betænkning af
1. Marts 1825 havde Generaltoldkammer og Kommerce-
kollegiet Sagen klar til Afgørelse. De bestaaende A fgif
ters Antal var stort. Der var Fyrpenge til Kongens Kasse.
Sten- og Pælepenge til Admiralitetet, Accise til Stadens
Kasse og Mudderafgift til Havnekassen, desuden Sport
ler til Kommandanten paa Toldboden og Havnekaptaj
nen, eventuelt ogsaa til Toldbetjentene og Skibsmaalerne.
Hvor Talen specielt var om Transitvarer, kom hertil
Transittolden og Leje for Husrum til Opbevareisen af
Varerne mellem Losning og Ladning; eventuelt kunde
der være Tale om Kreditoplagsafgift. Om hele denne
Afgiftsmængde siger Betænkningen, at den „hidrører
endnu fra den Tid, hvori det danske Flag og danske
Havne var neutrale, hvorimod de oversøiske Havne var
spærrede for mange Nationer, og Handelsanordningerne
var fulde af Indskrænkninger“. Kun ved Nedsættelser i
Afgiften kan Staden bevare en fremskudt Plads som Sø
handelsby. Om Oplagsafgiften hedder det, at den falder
tungt, næsten prohibitivt paa den store Transithandel,
der oplægger Varer paa Spekulation, og sandsynligvis
virker den selv i den bedste Handelsperiode skadelig.
Tilsammen udgjorde de bestaaende Udgifter for volu
minøse Varer op til 5 % af Værdien, for Transitvarer
til oversøiske Pladser endog 6
%.
Kongens Resolution
4) Gtk. & Kommercekoll., Københavnske Told- og Konsumptions
kontors Journal 1823, Nr. 611. — Jul. Schovelin: Fra Kongegunst
til Selvstyre, 1917, 395.
5) Gtk. & Kommercekoll. danske Forestillinger og Resolutioner
1824, Nr. 228 og 273, Reskripter 23. Okt. og 18. Dec.
33*