518 / 707
5 0 2
Helge Søgaard
og som Drikkepenge for Lavsbudet og Oldermandens
Tjenestepige. Det blev saaledes ikke nogen straalende
Forretning, men Lavet havde sikret Medlemmerne et Ar
bejde, de ellers ikke vilde have faaet. Tallene giver et
Indtryk af, hvor meget der i det paagældende Tidsrum
var blevet drukket i D istriktet — 139511 Potter foruden
det indsmuglede og smugbrændte. Det kunde altsammen
blive til mange Snapse, skønt de dengang var store. I
l p Olufsen We y s e s
Modelbog fra 1774 over det norske
Glasværk Nøstetangens Produktion (i det norske Rigs
arkiv) anføres bl. a.
„Kreppi ge Brændevi nsg l as“,
der
rummede
V 20
Pot, og
„He r t zknop f “,
som indeholdt
V24
Pot, men størst var
„Nøgne Jomf ru e r“
— store keglefor
mede Glas, der kunde tage
V 1 2
Pot. Alle blev brugt i
Danmark.
Sværere er det at faa Klarhed over, hvorledes Styrken
blev angivet, og Sagen kan her kun berøres med alt For
behold. Ole Rømer skal have indført en Brændevinsprø
ver, inddelt i 12 Grader, med det højeste Gradantal sva
rende til den stærkeste Spiritus, der kunde destilleres,
vel 90— 95 %. Den var udført af Elfenben, og fra et
Brænderi i Nørresundby ejer Købstadmuseet „Den gamle
By“ et Exemplar af denne Type, der her er gengivet med
sit Etui. Det samme Museum ejer im idlertid en ganske
tilsvarende Flydevægt fra et Brænderi i Aarhus, men
inddelt i 18 Grader. Spendrups Alkoholometer fra 1809
brugte for den stærke Sprit Betegnelsen 16 Grader, og
hans Brændevinsprøver havde den Fordel, at den ogsaa
tog Hensyn til Brændevinens Temperatur, da Spiritus
ved højere Varmegrad har mindre Vægtfylde, og et Al
koholometer derfor maa vise for meget. Da Termome
tret imidlertid ikke blev anvendt før Spendrup, var en
hver nøjagtig Maaling udelukket, og Brændevinens
Styrke har kun været omtrentlig angivet.
Med 113 Stemmer mod 98 vedtog Lavet 1819, at