513 / 707
Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh.
Maade, at knust Korn og Malt blandes — mæskes —
med varmt Vand, hvorefter der sættes Gær paa, naar
det hele er nedsvalet til en passende Temperatur, i Da
tiden med en Tilsætning af 01. Mæskens Kulhydrater
spaltes af Gærcellerne til Spiritus og Kultveilte, og naar
Gæringen efter ca. 72 Timers Forløb er tilendebragt, kan
Alkoholen udvindes ved en simpel Destillation. Den til
oversblevne Bærme er rig paa Næring, bl. a. Æggehvide
stoffer, og afgiver ogsaa i vore Dage et godt Grundlag
for Kreaturernes Ernæring i Brænderiernes Nærhed.
Samtidig med Gæringen dannes Fuselolie, som i større
Mængder er sundhedsfarlig og giver Brændevinen Af
smag. Man forstod dengang ikke at fjerne den fuld
stændigt, men prøvede paa at mildne Smagen ved T il
sætning af Kommen, hvad der ogsaa var nødvendigt,
hvis Mæsken brændte paa i Kedlen. Da Gæringen tog saa
lang Tid, maatte et Brænderi have m indst 4 Mæskekar
for at faa en nogenlunde kontinuerlig Drift; men saa
mange fandtes ikke i Datidens Brænderier. Meget oply
sende er en lille Episode 1793. I dette Aar klagedes der
over, at
Jens Nimb
havde to Pander og
6
Mæskekar, saa
han kunde brænde mere end andre, og paa et følgende
Møde samme Aar blev det med et Flertal af 222 Stem
mer mod
8
vedtaget, at hver Interessent kun maatte
have een Pande og to Mæskekar.63) Begivenheden er et
stærkt Vidnesbyrd om den smaalige Aand, som Lavs
væsenet frembragte, og viser tydeligt, hvor smaa de fle
ste Virksomheder var, og den er ikke enestaaende. Da
Lavet efter Københavns Brand 1795 skulde hjæ lpe de
ødelagte Fagfæller, blev det ordnet paa den Maade, at de
fik Lov til at benytte de øvriges Værksteder 1—2 Gange
om Ugen,64) saa det altsaa forudsattes, at der under nor
63) Prot. 371, 373.
64) Prot. 383 f.