508 / 707
4 9 2
Helge Søgaard
Begravelserne — i Modstrid med Lavsvæsenets oprinde
lige Idé.
I § 13 fastsattes det, at Lavet skulde antage et Lavs
bud, der ikke alene skulde udføre alm indelig Budtjene
ste, men ogsaa opspore, om der skete Lavet nogen Skade;
ved det sidste er der vel især tænkt paa ulovlig Brænde
vinsbrænden o. 1. Han skulde lønnes af Lavet og var
oftest et gammelt, veltjen t Medlem, som paa denne
Maade fik sig en eftertragtet Retrætepost. Der var altid
mange Ansøgere, 1801 ikke mindre end 18,48) mellem
hvilke Medlemmerne valgte. Lønnen var ikke særlig stor
— i 1801 120 Rdlr. aarlig, hvoraf der skulde betales 50
Rdlr. i Pension til Formandens Enke. Denne Løn kunde
en Mand hverken leve eller dø af, saa Lavet maatte
træde til med forskellige Gratialer. I 1761 fik det davæ
rende Lavsbud
Engelbret h S imons en
eftergivet 100 Rdlr.,
som Lavet havde givet ham i Forskud, for at han kunde
undgaa Slutteriet,49) og hans Begravelse blev bekostet
af Lavet.50) 1814 var Lønnen 170 Rbdr. S.V., som 1815
forhøjedes med 50 Rbdr. N.V. og 1816 med 100 Rbdr.
N.V.51) Som Lavsbud har der vist været rigeligt at be
stille, og naar der var meget at gøre, maatte Hof- og
Stadsrettens Bud yde sin Hjælp.52)
§ 14 bestemte Bøderne for ikke at møde til Lavssam
lingerne, naar man blev tilsagt. Bestemmelsen blev aldrig
overholdt, men har i og for sig været nødvendig, da Pro
tokollen viser, at mange blev borte. § 15 fastslog, at den
ene Lavsbroder ikke maatte gaa den anden i Næringen
ved at overtale hans „
Kr o e r sk e r “
til at søge ham ved at
tilbyde større Rabat, T ilgift el. lign. 5 % fastsattes som
48) Prot. 413.
49) Prot. 36.
50) p rot. 98—99.
51) Prot. 561— 71.
52) Prot. 579.