HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

4 9 0

Helge Søgaard

29. Sept.), og § 11 bestemte, at Medlemmer, der uden

egen Skyld var kommet i Armod, kunde faa Hjælp af

Kassen efter dens T ilstand. Der er allerede nævnt et

Exempel paa, hvorledes en saadan Understøttelse blev

givet, og det kan her tilføjes, at Lavet efter Københavns

Bombardement 1807 vedtog at give 2000 Rdlr. til For

deling mellem 19 brandlidte Interessenter.39) Tanken

om en Fribolig for Lavets gamle blev først rejst paa et

Møde i 1853 og blev efter yderligere Drøftelse stillet i

Bero det følgende Aar, og den blev først realiseret efter

1862, da Lavet fra den gamle Skikkelse var gaaet over

til en friere Forening.40)

I § 12 fastslaas P ligten til at følge Lavets Medlemmer

til Graven. Ved indtrædende Dødsfald skulde Olderman

den sammen med saa mange Medlemmer, som behøve

des til at bære Liget, komme til Stede, idet dog gamle

og svage blev fritaget. Forsømmelser skulde straffes med

Bøder paa 1 Rdlr. til Lavets Fattigkasse. Denne Artikel

hviler paa Traditioner, som gaar helt tilbage til Lave

nes ældste Periode. Allerede vore tid ligste Haandværker-

skraaer fastslaar denne Pligt, der hang nøje sammen

med Lavenes datidige religiøse Baggrund, og det var en

af de faa Skikke, som efter Reformationen reddede sig

over i de efter K irkeforandringen mere socialt prægede

Lav. I det 18. Aarhundrede stod det som en støt og sik

ker Vedtægt, og det var en selvfølgelig Tanke, at det hør

te med til en hæderlig Begravelse at blive baaret til Jor

den af sine Standsfæller. Men de levende var utilbøje

lige til at opfylde denne P ligt, hvor meget de end øn

skede den, naar de selv døde. Allerede 1764 maatte Ol

dermanden skride ind mod de efterladende. Nu viste det

sig, at Artiklernes Bestemmelse om, at gamle og svage

39) Prot. 505—06.

40) Prot. 808— 10.