Previous Page  501 / 707 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 501 / 707 Next Page
Page Background

Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh.

skulde gaa paa Omgang, saa man begyndte med de fem

ældste inden for Kvarteret og sluttede med de fem yng­

ste. Lavet havde selv foreslaaet Ændringen i sin Sam­

ling 10. Marts 1803.26)

I forrige Aarhundrede aftog Brændevinsbrændernes

Antal, og paa et Møde 1844 vedtog man at lade Klasse­

delingen bortfalde og at vælge hele Lavets Bestyrelse ved

frit Valg — dog saaledes at kun aktive Brændevinsbræn­

dere kunde sidde i Ledelsen, ligesom Dampbrændere og

Kornbrændere skulde repræsenteres ligeligt. Denne Ord­

ning godkendtes af Magistraten. Ogsaa hos andre tal­

stærke københavnske Lav kendes tilsvarende Repræsen­

tanter for Lavets menige Skare, men herved kom man

i Virkeligheden bort fra den Tankegang, som oprindelig

laa til Grund for Lavene, hvorefter Oldermanden kun

var den første blandt Mestrene. Medens det fra første

Færd havde været Tanken, at alle Embeder i Lavet

skulde gaa paa Omgang — ogsaa Oldermandens — idet

de dels betragtedes som en Byrde, der skulde fordeles

ligeligt, dels havde saa ringe Kompetence, at der kun

krævedes m inimale Forudsætninger for at bestride dem,

var man i det 18. Aarhundrede havnet i den modsatte

Opfattelse — til afgjort Held for Lavenes Styre. Baade

i Brændevinsbrænderlavet og andre Steder sad Older­

manden en længede Aarrække, saa et Skifte undertiden

først fandt Sted ved Oldermandens Død, og den ubestri­

delige Gavn, en foretagsom og energisk Leder kunde

gøre, medførte, at Stillingen kun blev betroet de dygtig­

ste i Erhvervet. Saaledes foregik der paa dette Omraade

en fuldstændig Ændring i Opfattelsen, uden at det satte

sig noget synderligt Spor ved Ændring af Artiklerne, og

det er paa denne og lignende Maade, at Lavsvæsenet har

udviklet sig gennem Tiderne. Selv om Næringsloven af

26) Prot. 438, 472.