497 / 707
Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh.
foretog en Eftersøgning i Københavns Rytterdistrikts
Birk, og i „Holland“ og i „Store Kro“ i Lyngby fandt
ulovlige Brændevinsværker.16)
Noget Lavshus naaede Brændevinsbrænderne aldrig at
eje. I Reglen mødte kun Lavets Bestyrelse og de saa-
kaldte Klassemænd, hvorom der senere skal tales, og
denne Skare var saa lille, at den kunde rummes paa 01-
dermandens private Bopæl. Naar alle Lavets Medlemmer
skulde samles, benyttede man Bryggerlavets Lokaler og
i 1800’ernes Begyndelse Forsalen til Højesteret „paa det
Kgl. Palais bag Slottet“ — det nuværende Prinsens Palæ,
hvor Nationalmuseet har til Huse.
Olderinandens vigtigste Arbejde var at føre Lavets
Regnskaber og aarlig at gøre Rede for dem. Som et Vid
nesbyrd om, hvor gammeldags Forholdene var i Lavet,
kan det nævnes, at Regnskabsaaret endnu 1760 gik til
Philippi og Jacobi Dag (1. Maj), den samme Termin,
der var den almindelige i det 16. Aarhundrede.17) Frem
deles sørgede Oldermanden for Indkøb af Raavarer -—
Korn, Kommen og Kul — og ordnede de Leverancer, som
Lavet paatog sig til de forskellige Handelskompagnier.
§ 4 i Artiklerne bestemte ganske vist, at Lavet, som om
talt, havde Monopol i København undtagen for Kompag
niernes Vedkommende, men det maatte erfare, at denne
Klavsul bragte en Konkurrence, der ikke gav Mulighed
for nogen stor Fortjeneste. Her var det Oldermandens
Opgave at sikre Arbejdet for Lavet til saa god en Pris,
at i det m indste Medlemmerne kunde faa nogen Fortje
neste ud af det, men den levende Konkurrence fra F lens
borg bevirkede, at Prisen blev trykket saa meget, at
Avancen kun blev ubetydelig, og i Almindelighed kan
det siges, at ingen af Brændevinsbrænderne spandt Guld
i deres Virksomhed. Saa meget mere beundringsværdigt
16) Prot. 35.
i i ) Prot. 40.