496 / 707
4 8 0
Helge Søgaard
Lihme blev indstillet til Oldermand for første Gang, fra
veg Byens Styre sin Praksis, men en Klage fra Lavet
til Cancelliet fik det Udfald, at hans Valg blev god
kendt.11) For sit Arbejde fik Oldermanden en beskeden
Løn. I 1803 oplyses det, at han aarligt havde 100 Rdlr.
foruden 50 Rdlr. til Lokale, 10 Rdlr. til Opvarmning, 10
Rdlr. til Kontorrekvisitter og 5 Rdlr. som Godtgørelse for
de trykte Billetter, hvormed Møderne indvarsledes.12)
Fra 1830 fik han 200 Rbdr. Sølv og fra 1836 300 Rbdr.
Sølv, men for dette Beløb skulde han bestride alle andre
Udgifter.13) Hertil kom, at Lavsartiklerne i §
8
fastsatte,
at hvert nyt Medlem af Lavet skulde betale 4 Rdlr. til
Oldermanden — foruden 20 Rdlr. til Lavets Kasse og
4 Rdlr. til Fattigbøssen.
Lavsskriveren var en jurid isk uddannet Mand uden
for Lavet. Han havde i den ældste Tid 120 Rdlr. aar
ligt,14) fra 1820 100 Rbdr. Sølv,15) for hvilke han uden
særskilt Betaling skulde føre Lavets Sager.
Oldermandens Kompetence er det vanskeligt at faa
fuld Klarhed over. En energisk og dygtig Mand kunde
faa megen Magt, hvor en slappere lod Tøjlerne glide sig
af Hænde. Artiklerne bestemte i § 3, at Oldermanden
skulde føre en Liste over Lavets Medlemmer, og at han
var berettiget til at foretage Undersøgelser over ulovlig
Brændevinsbrænden sammen med 4 af ham udnævnte
Lavsbrødre, der skulde sk ifte hvert Fjerdingaar, saa alle
kom til at bære denne Byrde ligeligt. Saadanne Inkvisi
tioner har vist været ret hyppige, skønt Lavsprotokollen
kun sjæ ldent nævner dem. I 1760 omtales det, at Older
manden sammen med Consumtionsvæsenets Betjente
n ) Jvfr. nærmere i Jubilæum sskriftet 1891, S. 19—20.
12) Prot. 437— 38.
13) Prot. 695, 741.
1
4) Prot. 14, 19.
15) Prot. 597.