492 / 707
4 7 6
Helge Søgaard
Tree
0111
Morgenen tienlig er
Fem er Sundhed alt For nær
Siv Forlit at Blive giæck
Thi til Pas at Fald i dræck.
De Mængder, der konsumeredes, var efter dette til
syneladende saa sobre Vers adsk illigt større end i vor
Tid, men man maa ikke heraf lade sig forlede til at
tro, at Brændevinsbrænderne havde kronede Dage. En
hver kunde uden større Vanskelighed frem stille sin dag
lige Drik, og Følgen blev, at Bonde og Borger, Købmand
og Haandværker ikke alene brændte til Husbehov, men
ogsaa til Salg. Det var fristende at hjæ lpe lidt paa de
svigtende Indtægter, saa Brændevinsbrændingen havde
vanskeligt ved at vinde Anerkendelse som en selvstæn
dig Næring, der skulde føde sin Mand og derfor havde
Krav paa den samme Beskyttelse, som alle andre Fag
nød.
Lavenes over 500-aarige H istorie er rig paa Opgangs
perioder og Nedgangstider, men den rigeste Blomstring
oplevede de sikkert i den første Halvdel af det 18. Aar-
hundrede. I disse Aartier vandt adskillige Fag frem til
Lavsrettigheder, som ikke tidligere var regnede for vær
dige hertil, og mellem disse var ogsaa Brændevinsbræn
derne trods de uheldige ydre Betingelser, de havde at
kæmpe med. Det var im idlertid kun i København, at
de naaede frem til denne Anerkendelse, og i Provinsen
vedblev Faget faktisk at være et Bierhverv. Ganske vist
nævner
St adf el dt
i sin Topografi over Randers (S. 327),
at Byen havde et Brændevinsbrænderlav, men denne Op
lysning staar i en saa ejendommelig Modsætning til, hvad
der ellers vides, at Organisationen vist maa henvises til
Sagnenes Verden eller har været af en ganske ubestem
melig Karakter, og i hvert Tilfæ lde opnaaede den ikke
som Lavet i Hovedstaden at faa Regeringens Anerken-