488 / 707
4 7 2
Skat Arildsen
men og søge ind i „Kristi Kirke“.82) Først 1868
tilbage
kaldte
han offentligt sin Tale ved Søren Kierkegaards
Grav.83)
I Søren Kierkegaards Historie er Henrik Lunds Op
træden et lille dramatisk Intermezzo, i den unge Læges
Liv en Milepæl i hans Udvikling. I
Martens ens
Historie
er Affæren et typ isk Exempel paa, hvorledes han som
Biskop søgte at værne Folkekirken mod opløsende og
nedbrydende Tendenser, in casu Søren Kierkegaards Di
sciple. Hurtigt greb han ind, og energisk hævdede han
sit eengang indtagne principielle Standpunkt til Værn
for Folkekirken og den offentlige Sædelighed og dermed
for den bestaaende Samfundsorden. Men glemmes maa
ikke, at bag den sagligt imponerende Princip-Hævdelse
skjulte sig personligt hans glødende Antipati, ja Aver
sion mod Søren Kierkegaard, hvad der her for Alvor
kom til at ramme den unge Læge, for hvem man ikke
sporer den ringeste Sympati hos Martensen. Og d og !
Selvom den ovennævnte Dom sandsyn ligvis har været
noget af en Skuffelse for Bispen, var det dog blevet fast-
slaaet ved Dom, at man ikke i en kirkelig Forsamling
upaatalt kan angribe Folkekirken med haanlige og ned
sættende Udtryk i et offentligt Foredrag, som det var
sket i „Min Protest“.
82) C. W eltzer: anf. V., S. 287. — Brev 5 /4 1856 fra J. C. Lund,
smst. S. 288. — Brev 3 /7 1856 fra H. Lund til P. C. Kierkegaard,
smst. S. 288— 289.
83) H. Lund: En B rew exlin g med Recitativ. Kbh. 1868, S. 15—
16. —
Johs. Hohlenberg
aftrykker i sin Bog, „Søren Kierkegaard“
(Kbh. 1940), efter „Fædrelandet“ H. Lunds „Min Protest“ (S. 310—
313), men om taler hverken nærmere denne Artikel eller Processen,
skønt diverse Kilder burde have ledet Forfatteren paa Sporet, bl. a.
Carl Weltzers flittig e og fortjenstfulde Arbejde, „Peter og Søren
Kierkegaard“. Omtalen af Lund (S. 314) er historisk set ganske
utilfredsstillende.