495 / 707
Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh.
4 7 9
tal, var der mange, som søgte ind i det — efter Lavets
Mening alt for mange. 1752 forsøgte man at faa Lavet
omdannet til et „sluttet“ Lav, hvortil Tilgangen skulde
spærres, naar Lavet havde naaet 300 Medlemmer. Man
naaede imidlertid ikke sin Hensigt, og i Mødet 14. Juni
1753 hlev det meddelt, at Ansøgningen var blevet af-
slaaet.9)
Den næste Artikel bestemte de nærmere Regler for
Oldermandsvalget. Lavets Leder skulde fungere i 2 Aar,
og alle Brændevinsbrændere havde Ret til ved almindelig
Stemmeafgivning at foreslaa 4, mellem hvilke Magistra
ten skulde vælge uden dog at være bundet til de fore-
slaaede. Ligeledes havde Lavet Ret til selv at vælge sin
Skriver og bestemme hans Løn.
Heller ikke her findes der nogen Afvigelse fra de al
mindelige Haandværksfags Vedtægter, idet dog Artik
lerne fra 1680’erne fastsætter, at Medlemmerne skal
foreslaa 3 for Magistraten. Lige til 1844, da Brændevins
brænderne fik nye Regler for Valget af Oldermand, var
denne Begivenhed en af de faa, der samlede hele Lavet,
og Valgdeltagelsen var stor. Ved Oldermandsvalget 1780
hlev der f. Ex. afgivet 242 Stemmer, hvoraf de 183 faldt
paa den afgaaende
Hans Lihme,
der blev genvalgt; af
de øvrige havde en enkelt 39 Stemmer, medens 20 Stem
mer var spredt paa 5 andre Ansøgere.10) Der er Grund
til at fremhæve, at der med disse Oldermandsvalg midt
under Enevælden blev vedligeholdt en vis Interesse for
offentlige Anliggender, og at den jævne Borger herigen
nem fik Lejlighed til at øve en ganske vist megen be
skeden Indflydelse paa sine egne Anliggender. Det oven
for nævnte Exempel paa Stemmernes Fordeling er ty
pisk, og Magistraten følte sig ogsaa forpligtet til at følge
en saa tydelig Meningstilkendegivelse. Kun i 1778, da
9)
Prot. 13— 15.
10) Prot. 210.