499 / 707
Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh.
4 8 3
§ 5 forbød Udskænkning af udenbys Brændevin paa
Værtshuse og Kroer, og §
6
udelukkede Brændevinsbræn
derne fra at udskænke fremmed Brændevin og bestemte,
at Overtrædelse af Konsumtionsforordningen ikke alene
medførte den almindelige Straf efter Lovgivningen, men
en lige saa stor Bøde til Lavets Fattigbøsse; en følgende
Forseelse medførte dobbelt Bøde, og Konsumtionssvig for
tredie Gang skulde foruden med Bøde straffes med Ude
lukkelse af Lavet. Denne Bestemmelse havde vist en
stor Andel i, at Fattigkassen rundhaandet kunde under
støtte de trængende, men da det var Kolleger, der skulde
sidde til Doms, var man ofte lemfældig.
Morten Chri
stensen Fus sing
skulde f. Ex. 1758 betale 34 Rdlr. i Bøde,
men slap med 20.23) Først i 1849 søgte man at faa Be
stemmelsen ophævet, og ved Raadstueplakat af 17. Juni
1850 forsvandt den fra Lavsartiklerne.
Efter § 7 paahvilede det Interessenterne altid at have
gode Varer til Salg til en rimelig Pris, og i Tilfælde af
Klager skulde Magistraten have Ret til at sætte en Taxt
paa Brændevinen. Denne Bestemmelse har et Sidestykke
hos Bagerne, i hvis Artikler af 1683 der ligefrem var sat
Priser paa Brødet, svarende til Kornets. I begge Tilfælde
var det Frygt for, at Ændringer i Kornprisen skulde give
sig alt for store Udslag i den færdige Vares, og da Kor
net i det 18. Aarhundrede ikke var til Stede i samme
Mængde som senere, havde Lavet ofte Besværligheder
med at skaffe det fornødne, da Bagernes Forbrug først
og fremmest skulde dækkes. Det fremgaar af forskel
lige Udtalelser, at der næsten udelukkende blev brugt
Østersøhvede, men det er vanskeligt at faa Klarhed over,
hvor stort Forbruget var. I 1789 besluttede Lavet at ind
købe et Parti Hvede til Fordeling mellem Medlemmerne
til
8
Rdlr. 1 Mark
8
Sk. Tønden. Af de 177 Brændevins
23) Prot. 25—26.