507 / 707
Københavns Brændevinsbrænderlav i det 18. Aarh.
var fritagne, opfattedes som et velkomment Paaskud,
og kun faa kunde idømmes den fastsatte Bøde. Mange
mødte overhovedet ikke og slap paa denne Maade fri.41)
1765 gik det paa samme Maade.42) Af en Bemærkning
i Lavsmødet 7. April 1769 fremgaar det, at Klassedelin
gen ogsaa blev taget i Brug ved Ligbæringen, idet denne
fordeltes mellem Klasserne efter Tur.43) Dermed havde
man dog ikke fjernet Utilfredsheden, der gav sig Udslag
i Misundelse mod dem, der ansaa sig for fritagne. 1780
blev der klaget over, at Bisidderne var fri for at bære
Lig. De sidste kunde heller ikke henvise til nogen Be
stemmelse i Artiklerne, og de maatte erklære sig villige
til at bære deres Part af Byrden, medmindre de i mindst
20 Aar havde været Brændevinsbrændere.44) Saa sent
som 1857 ansaa de menige Brændevinsbrændere sig for
fornærmede, fordi de Interessenter, der var Officerer i
Borgervæbningen, mente sig fritaget for at møde ved Be
gravelser som Følge af deres Rang. Ikke desto mindre
blev det vedtaget, at de kunde mulkteres, og Bøderne
eventuelt inddrives ved Rettens Hjælp.45)
I Sammenhæng med Ligbæringen staar Omhuen for
Ligklæderne. Gennem dem æres den afdøde og dermed
Standen. I 1761 besluttede man at købe et nyt Ligklæde
og at udlaane det gamle til Personer, der tidligere havde
været Medlemmer af Lavet.46) 1799 blev det vedtaget,
at det bedste Ligklæde ikke maatte bruges uden for Por
tene
„f ormede ls t dets Størrelse og Ko s t barhed
“.17) De to
Bestemmelser lader ane, at der har været Forskel ved
41) Prot. 62— 67.
42) Prot. 79.
43) Prot. 127.
44) Prot. 214 f.
45) Prot. 833.
46) Prot. 35.
41) Prot. 401.