510 / 707
4 9 4
Helge Søgaard
Forsigtighedsregler, som skulde foretages mod Ildsvaade
i Brænderierne. —
Som det fremgaar af denne Gennemgang af Artiklerne,
har de ikke svaret særlig godt til Erhvervets Krav. Aar-
sagen var bl. a. den, at man ikke fra Øvrighedens Side
havde Forstaaelsen af, at Brændevinsbrænderiet var et
Fag, der ikke kunde sidestilles med alm indelige Haand-
værk, men at det havde sine særlige Forudsætninger, og
Følgen blev, at Lavsordningen ikke kom til at bringe den
Gavn, Faget havde haabet, da det søgte at komme ind
under den. I Forholdet til Bryggerlavet opstod en Epi
sode, der er temmelig enestaaende i Lavets ensformige
og paa ydre Begivenheder fattige Historie.
Den mest virksomme Oldermand, Brændevinsbræn
derne havde, var
Hans Lihme,
der tiltraadte sit Hverv
10. April 1778. Han havde store Planer om at udvide
Lavets Virksomhed til fæ lles Gavn. Allerede i Maj købte
han en Plads paa Christianshavn — Langebrogade 17 —
for at bygge et Pakhus her, bl. a. til Oplagssted for det
Stenkul, Lavet indkøbte til sine Medlemmer, og det var
Meningen, at hver Interessent skulde indbetale 30 Rdlr.
i tre Terminer og modtage et Aktiebrev for Beløbet.
27. Nov. afholdtes der et Møde om Sagen, hvor den
mødte saa stor Modstand, at Oldermanden maatte lade
den falde, og 7. Dec. overtog han selv P ladsen .55) Begi
venheden havde saaledes ført til et afgjort Nederlag for
ham, og samme Aar bragte en endnu større Skuffelse.
Bryggerlavet havde ved Privilegier af 19. Febr. 1675 og
13. Juni 1755 faaet Monopol paa at forsyne Brændevins
brænderne med Gær og 01 til Paasæt, idet Brænderierne
ikke selv maatte producere det. Lavet havde allerede
tidligere søgt at faa det snærende Forbud hævet og an
søgt om at købe en Bryggergaard for her at fremstille
55) Prot. 187— 96, 204.