522 / 707
5 0 6
Georg Nørregaard
opsluge af Handelen over Verdenshavene, som det jo
ogsaa vilde varetage, og det havde da savnet Kapital til
at iværksætte de østersøiske Foretagender i den Ud
strækning, som man havde tænkt sig.
Tidspunktet for Oprettelsen af et nyt og bedre Kom
pagni ansaa Duntzfelt nu for at være kommet. Fra tysk
og russisk Side var der gjort betydelige Fremstød for
at faa Del i Handelen paa Kolonierne. Et Modspil vilde
være paa sin Plads. Der var ogsaa Grund til at frygte
for Konkurrence fra Göteborg, idet Götakanalens Fuld
førelse stundede til. For Pengemarkedet vilde Kompag
niet blive af særlig Betydning. Gennem en Aarrække var
de til Udlaan fremkomne Kapitaler blevet opslugt af
offentlige Laan. Duntzfelt troede nu, at dette var ved at
høre op, og at der i Stedet kunde blive Tale om at sætte
Penge i Handelsforetagender. Denne Tankegang fandt
Støtte i, at Staterne for Øjeblikket nedsatte Renten af
deres Laan og foretog betydelige Konverteringer. Det
nye Handelskompagnis Hovedformaal skulde være Kom
m issionshandel. De lave Varepriser, der netop var gæl
dende, vilde tillade at aabne Forretningen med en for
holdsvis begrænset Kapital.
Udenlandske Firmaer havde tilkendegivet deres Inter
esse for Duntzfelts P lan; men en Forudsætning for deres
Medvirkning og Planens Gennemførelse var en Nedsæt
telse i Afgifterne paa Transithandelen i Københavns
Havn,3) saa de ikke kom til at overstige 1 % af Varer
nes Værdi. Preussen stod netop i Begreb med at lempe
paa Afgifterne i sine Østersøhavne, navnlig Stettin. I et
Privatbrev af 30. Oktober 1824 til den deputerede i Ge
neraltoldkammer og Kommercekollegiet P. Thonning
understregede W illiam Duntzfelt, hvor vigtig Nedsættel
sen af Afgifterne var, idet han samtidig henviste til en
3)
En Del Lettelser i de nævnte A fgifter var paa Grosserer-Socie
tetets Initiativ opnaaet ved Forordningen af 10. Aug. 1821.