Østersøisk Kompagni 1825—29
5 1 1
til det, i Krigstilfælde skulde blive fritaget for Konfiska
tion. En hidtil gældende Særbestemmelse til Gene for
den østasiatiske Handel vilde han ogsaa ophæve. Der
imod ønskede han at høre Kollegiernes Mening om even
tuelle Lempelser i Auktionsgebyrer og Stempelafgifter.
Mærkeligt nok søgte Kompagniet ogsaa T illadelse til at
brandforsikre sine Varer, noget, som hverken Konge
eller Regering nogensinde kan have tænkt sig at være
imod.9) I det hele tage synes Duntzfelt at have ladet
sig lede af en mærkelig gammeldags Opfattelse af Han
delen saavel som af Enevældens Pligter. Kongemagten
skulde paa alle Maader optræde som Næringslivets Be
skytter og Formynder. Som det snart skal ses, kunde
dette ikke vinde Samtidens Bifald. Foretagendet var ikke
tilstrækkeligt i Takt med Omgivelserne og Tidens An
skuelser. Det hele er ikke fri for at minde om det 18.
Aarhundredes Projektmagerier. Ansvaret skulde ligesom
læsses over paa Staten.
Statutudkastet kom til Behandling i en blandet Komité
bestaaende af 2 Medlemmer af Danske Kancelli og 2 af
Generaltoldkammer og Kommercekollegiet. Blandt Ko
m itémedlemmerne var A. S. Ørsted, der straks fandt ud
af, at der var Forskel paa et Statutudkast, som Kompag
niet havde trykt under 31. December 1824 og benyttet
som Grundlag for Aktietegningen, og saa det Statutud
kast, som nu blev forelagt til Stadfæstelse. Dels var
Beglerne for Indbetaling af Aktiekapital blevet ændret,
dog ikke skærpet. Dels var Selskabets Formaal udvidet,
og denne sidste Ændring blev, som det snart skal ses,
af meget vidtrækkende Betydning. I det trykte Udkast
hed det nem lig, at Selskabet „efter Direktionens Eragt-
n ing“ vilde tilstede Forskud paa „tilsendte eller over
leverede i København afsættelige Varer“. Hertil føjedes
9)
Gtk. & Kommercekoll. danske Forest. og Res. 1825, Nr. 88,
Reskript 14. Maj.