tes det ikke at opmuntre til Handel med Firmaet. Naar
Selskabet ønskede, at Aktierne skulde unddrages Kredi
torers Forfølgen, kunde det bare tjene til at gøre dem
særlig søgt i visse Tilfælde. Endnu flere Punkter frem
kaldte Bemærkninger fra 4 Mands Udvalget.11)
Resultatet af alt dette blev, at Kongen vel indrømmede
nogle af Begunstigelserne, men ikke stadfæstede Selska
bets Love. Privilegierne for det østersøiske Kompagni
blev udstedt den 7. Juni 1825.12) Kompagniet fik Ret til
at drive en gros Handel i 20 Aar med samme Rettigheder
som Grosserere. Aktiebrevene skulde ikke være paa
Stempelpapir. Ved Udlaan maatte tages 5 %, medens
den alm indelige Rente var 4 % p. a. Kompagniets Ejen
domme og Udbyttesummer blev fri for Konfiskation i
Krigstilfælde, ligesaa Skibe, der før Krigsudbrud var
afgaaet hertil med Gods til Selskabet.
Dette var saaledes meget mindre, end Duntzfelt havde
drømt om og søgt om; men i de fleste Spørgsmaal havde
Regeringen dog ladet ham staa med frie Hænder. Han
var ikke blevet behandlet haardt. Kun havde man op-
traadt køligt over for ham og hans Foretagende.
Den 15. Juni 1825 kunde Kompagniets Direktion nu
meddele Rentekammeret, at man var traadt i Virksom
hed.13)
Allerede længe forinden havde man imidlertid sikkert
kunnet spore den fjendtlige Stemning, der rundt om i
København herskede over for den nye Virksomhed. Sand
synligvis frastødte Duntzfelts selvbestaltede Ledelse af
Aktieselskabet hans Ligemænd. Muligt groede der h ist
og her en Smule Misundelse. Muligt var Ophavsman-
11) Betænkning afgivet 30. Maj 1825 af Kirstein, Ørsted, Thon
ning og M. Lange.
12) Gtk. & Kommercekoll. danske Forest. og Res. 1825, Nr. 119.
13) Bilag til Rentekammerets københavnske Journal 1825, Nr.
508.
Østersøisk Kompagni 1825—29
5^3