526 / 707
5 1 0
Georg Nørregaard
Aktietegningen end forudset; men det lykkedes alligevel
at faa tegnet en Aktiekapital paa ialt 800.000 Rdlr. rede
Sølv, saa man mente at have nok til at begynde med.
Den 6. Maj 1825 kunde man derefter indsende Forslag
til Statuter og Begunstigelser til Kongens B illigelse. En
væsentlig Del af Aktierne maa Udlændingene have teg
net; for det blev foreslaaet, at af et Repræsentantskab
paa 5 Medlemmer kunde 3 bo i Udlandet og eventuelt
optræde ved befuldmægtigede. Det første Repræsentant
skab, der underskrev Forslagene til Kongen, havde netop
en saadan Sammensætning. Ledelsen skulde i øvrigt be
strides af 2 Direktører og 1 Bureauchef. Første Direktør
blev selvfølgelig W illiam Duntzfelt, og der skulde sikres
ham en overvejende Indflydelse paa Forretningerne.8)
Hidtil forløb alt tilsyneladende vel. Hvad det var, som
derefter bragte Foretagendet bort fra den forønskede
Retning og ind i en ganske anden og næppe saa glor
værdig Virksomhed, siges ikke klart.
Først og fremmest ser det dog ud til at være indre
Svagheder. Afsløringen heraf kom, da Regeringen skulde
til at tage Standpunkt til Statuterne og Begunstigelserne.
Hvad de sidste angaar, havde Kompagniet taget Munden
meget fuld i sine Ønsker. Allerede Kongen kom til at
nære Betænkeligheder paa dette Felt. Paa Forhaand var
han tilbøjelig til at indrømme Kompagniet de samme
Rettigheder, som københavnske Grosserere havde. Lige
ledes vilde han tillade, at udenlandske Værdier, der var
betroet Kompagniet, og Skibe, der kom med Ladning
8)
Repræsentantskabet bestod af de københavnske Købmænd
W. E. Fiedler og I. H. Sieveking, Berlinerkøbmændene W. C. Be-
necke og I. S. v. Halle sam t den velkendte A ltonakøbmand, Etats-
raad C. H. Donner. Direktør var foruden W illiam Duntzfelt den
portugisiske og brasilianske V ice-Konsul i København A. H. Gar
rigues, der efter det østersøiske Kompagnis Ophør søgte Grosserer-
borgerskab i København.