576 / 707
5 6 0
Jean Anker
under egentlig Kultur, idet de skildres som „meget slette,
bestaaende af Gruus og Sand Jord, og siden 1718 ikke
har vaaren ployet, men alleene brugt til Hoe og Græs
ning“.61)
Frederiksdals Agerland bestod ved Overdragelsen til
Schulin hovedsagelig af de tre førnævnte Marker eller
Vange: Ladegaardsvangen, Virum Vang og Teglvan
gen,62) hvilken sidste dengang oftest kaldtes Indelukket.
Det var denne og Ladegaardsvangen, som udgjorde de
Marker, der dreves fra Gaarden selv, og som i 1719 var
blevet udlagt til Høbjergning paa Grund af Jordens Siet
hed.63) Ladegaardsvangen laa Syd for Mølleaaen og hav
de sit Navn efter den foran omtalte Ladegaard, som laa
i Markens Østende, medens denne mod Vest grænsede
til Hareskoven, eller rettere den Del af denne Skov, som
nu kaldes Frederiksdal Storskov. Fra Syd til Nord
strakte den sig fra denne Skov til Furesøen. Den var ind
hegnet af et Stengærde og nogle Risgærder og indeholdt
en Del Engjord, som i Slutningen af 17. Aarhundrede
var takseret til fire Læs godt Hø aarlig. De to andre Mar
ker laa Nord for Mølleaaen, mod Øst Virum Vang, mod
Vest Teglvangen. Sidstnævnte var hegnet af et nyopsat
Stengærde (se Note 73 ), og dens Engjord var i Matriku-
len beregnet til tre Læs Hø aarlig. Mod Vest gik den ud
til Furesøén, medens den fra Syd til Nord strakte sig
fra Spurveskjul til en Linie fra Virum By til Furesøen,
hinsides hvilken Linie et Overdrev, kaldet Bredvig Over
61) Den i Note 39 anf. Beskrivelse, S. 36.
62) Den i Note 39 anf. Beskrivelse samt Landmaalingskonduktør
B. Schoustrups Udskrift af den nye Matrikul, dat. 20. Jan. 1744
(Ejendoms-Dokumenter). Udskriften stammer fra Markbog Nr. 6,
Lyngby Sogn, 1682, og Markbog Nr. 22, København og Hørs
holm Amters Skovtaksation (Sokkelund Herred dat. 24. Marts
1683) (RA ).
63) Den i Note 17 anf. Beskrivelse af Frederiksdal 1735.