579 / 707
Det ældre Frederiksdal
5 6 3
Gaards Skov, kaldet Frues-Skov,09) indtil et Sted kaldis
Albuen, og derfra viidere over Stærrelyngen,70) indtil
Kul-Huuset, Hareskoven og Landvejen ..., forbie Kul-
huuset, og dets Venge“. Vestgrænsen dannedes af Kolle-
kolle Aasevang, medens Skoven mod Nord grænsede til
Furesøen og Ladegaardsvangen, som laa Nordøst for
Skoven. Den var i forsvarlig Stand og bestod af saavel
gammel som ung frugtbærende Bøgeskov, en Del unge
Risbøge71) og Purrer samt nogle gamle Ege. I Matriku-
len takseredes Skoven til 52 Svins Olden i gode Aar, me
dens dens Overdrev regnedes at kunne give Græs til 35
Kreaturer. Frederiksdals tredie Skovomraade, det tid
ligere oftere nævnte Spurveskjul, laa, som omtalt, Nord
for Mølleaaen. Ved Takseringen 1683 gik den mod Vest
helt ud til Furesøen og siges derfor ogsaa at ligge Nord
for Frederiksdal. Mod Øst strakte den sig „til Vibens
Huus, som ligger i Humle Haugen“, medens den mod
Syd grænsede til Aaen og Aamosen og mod Nord til et
Gærde, som gik fra Virum til Furesøen. Jens Sørensens
Kort fra 172072) angiver da ogsaa Skovsignatur Nord for
Mølleaaen helt hen til Furesøen. I 1744 siges Spurveskjul
at ligge Nordøst for Frederiksdal og dens Vest- og Nord
grænse at dannes af en gammel Grøft fra Mølledammen
til Spurveskjulshuset, hvorfra et Stengærde ned til Aaen
dannede Østgrænsen. Paa Bakken lige over for Frederiks
dal, eller omtrent hvor det nuværende Slot ligger, vokse
de nogle gam le Bøge, medens Resten af Skoven bestod
69) Bøndernes Hegn.
70) Maaske afledet af Star, der i ældre Dansk ofte kaldes Stær.
71) Risbøge er Betegnelsen for unge Bøgetræer. I Matrikulen
bruges gennemgaaende Udtrykket „Rødløv“ efter det rødlige Løv
paa unge Bøgetræer og -purrer, der bliver siddende om Vinteren.
Underskoven i Spurveskjul siges saaledes at bestaa af „Rodlov-
Stumper og Stubber“, medens Aasens Underskov slet og ret beteg
nes som Rødløv.
72) Se Note 40.