577 / 707
Det ældre Frederiksdal
5 6 1
drev, begyndte. Her havde tidligere været Skov; men
denne var under Svenskernes Belejring af København
blevet omtrent ødelagt paa nogle Bøgestumper nær.64)
Øst for Teglvangen og Spurveskjul laa Virum Vang,
som mod Syd grænsede til den nævnte Skov, mod Nord
til Overdrevet. Mod Øst og i Fællig med denne Mark laa
Virum Bys Vange. Markens Engareal var i Markbogen
1682 takseret til 2 Læs Hø aarlig. De Virum Bønder
havde, som nævnt (S. 538), lejet Virum Vang og nogle
andre Frederiksdal tilhørende Jorder, som laa i deres
Marker. D isse var, efter Markbogen 1682, delt i tre
Vange: Gielsvang, Mellemvang og Høfdevang, og Forhol
det var det, at hver af disse Vange indeholdt noget Jord,
som hørte til Frederiksdal. I Gielsvang laa af disse Jor
der et Stykke Sædej ord paa tre Agre, som grænsede til
Søllerød Markskel, samt et Enghul, kaldet Fiskeholm ,
der var takseret til
x/z
Læs Mosehø aarlig. I Mellemvan
gen brugte Frederiksdal et Stykke af en Ager i den Del
af denne Vang, som kaldtes Bassehøjs Agre, medens
endelig Gaardens Andel af Høfdevangen bestod i for det
første et Stykke af en Ager i det Afsnit, som kaldtes
Høfds Agrene, for det andet Fiskerjorden og en Eng, F i
skerengen, takseret til 5 Læs Mosehø aarlig, og for det
tredie Humlehaven, som grænsede til Aamosen.65)
Medens saaledes det Agerland, som hørte til Frederiks
dal, forholdsvis let lod sig afgrænse, stillede Sagen sig
anderledes med Hensyn til Skovene. Her, som ved Ho-
vedgaardens øvrige Tilliggende, ønskede Bentekammeret
en nøje Afgrænsning og Beskrivelse „til ald Tvil at fore
komme“ og „til Underretning og Oplysning i Fremtiiden,
naar samme igien skal tilbageleveres“, et Synspunkt,
64) Dokument i Pakken anf. i Note 12.
65) Her opstod senere Lystgaarden Hummeltofte.