580 / 707
5 6 4
Jean Anker
af mangfoldige unge Risbøge, som tegnede til god Frem
vækst. Skoven synes derfor at være blevet stærkt forhug
get i første Halvdel af 18. Aarhundrede — meget Tøm
mer anvendtes til Gærder og Plankeværker73) — efter
som Markbogen 1683 beskriver den som bestaaende af
en Del gamle Bøge og noget Underskov. Dengang reg
nedes den at kunne fede 16 Oldensvin, medens Græs
ningen var „heel ringe“ og kun mentes at kunne afgive
Føde til 2 Kreaturer.
Det omtalte Spurveskjulshus synes allerede at have
eksisteret 1682, eftersom Markbogen anfører et Hus i
Virum Vang, som var beboet af Joseph Andersen, fri for
Skat og Skyld for T ilsyn med Vangene og Skoven. Det
findes da ogsaa afsat paa Jens Sørensens lige nævnte
Kort og bestod 1735 af 2 Længer paa 10 Fag.74) I 1744
boede her Skovfoged Anders Sørensen, eller „Anders
Spurremand“, som man synes at have kaldt ham i dag
lig Tale.75) Han var, som sine Forgængere, tillige Vange
vogter og nød til Gengæld frit Hus og Græsning til 2
Køer samt
6
Rdl. 4 Mark i Pengeløn. Den anden Skov
foged paa Frederiksdal, Friderich Jørgensen Schou, som
boede i Nybrohuset, der 1735 bestod af 2 Længer paa
10 Fag i god Stand,76) havde Græsning i Hareskoven for
2 Køer og 2 Heste og i øvrigt samme Pengeløn som sin
Kollega i Spurveskjulshuset. Ved Nybro laa desuden
73) I 1742 kunde den unge Spurveskjul Skov ikke længere afgive
det nødvendige Tømmer til Hovmarkernes Indhegning, hvorfor det
besluttedes i Stedet at hegne alle Markerne med de ovenfor om talte
Stengærder, i alt ca. 950 Favne, hvis Opsætning kostede ca. 600 Rdl.
Samtidig blev ca. 260 Favne ældre Stengærder reparerede. (Rentek.
Kgl. Resol. 1742. Nr. 88 (30. April) (RA )).
74) Den i Note 17 anf. Beskrivelse af Frederiksdal 1735.
75) Anders Sørensens Bolig kaldes udtrykkelig Spurveskjuls
huset. Selve Lyststedet Spurveskjul gaar dog kun tilbage til 1739,
da Carl Hieronimus Gustmeyer købte Grund til det.
76) Den i Note 17 anf. Beskrivelse af Frederiksdal 1735.