165 / 376
det har altsaa ingen videre Betydning for den Tid, vi her
omtaler. Byen ses omgiven af en Mur mellem Vester- og
Nørreport, og et af Taarnene, vistnok Jermers, fremstilles.
Længst til højre ses Slottet. Til venstre for dette ser man
en høj Bygning med et Taarn med takkede Gavle, vistnok
det kgl. Seglhus paa Ilolmen med Reberbanen. Den høje
Bygning til venstre derfor er sikkert Admiralgaarden og
Taarnet til venstre for denne Østerport, hvis det ikke er
Vingaarden, hvad maaske er rimeligere. Kirken med Spiret,
der skulde staa noget mere midt paa Skibet, er Nikolaj
Kirke, inden det Taarn blev opført, som blev begyndt 1582
og fuldt færdigt 1596. Midten af Byen ses ikke paa Grund
af Kongens Person, der optager hele Midtpartiet, kun ses
Frue Kirkes Taarn. Den høje gotiske Bygning til venstre
for dette er vistnok den gamle Bispegaard, det nuværende
Universitet. Til venstre derfor ses et Taarn med takkede
Gavle, uden Tvivl Nørreport. Dette Prospekt yder saaledes
kun Oplysning om Kjøbenhavn paa Fredrik I l’s T id, og
er ikke noget Minde fra Belejringen 50 Aar tidligere.
At man viste sig stræng i den belejrede By mod dem,
der mistænktes for at hælde til det modsatte Parti, fik J e n s
K a mm e r s v e n d at fø le ; han havde talt ilde om Kong Kri
stiern og beskyldtes for at have sendt hemmelige Breve til
Lejren. Den første Beskyldnings Sandhed kunde han ikke
nægte, men man kunde ikke overbevise ham om, at hans
Ytring var urigtig, derimod kunde den anden ikke bevises,
men efter Borgernes indstændige Ansøgning hos Greven hals-
lmggedes han 9. Sept.1). Det vil senere blive fortalt, hvor
ledes denne Domfældelse faldt tilbage paa Ambrosius Bog
binder.
Jens Pedersen Kammersvend havde sit Tilnavn af, at
han havde tjent i Kong Hanses Rentekammer. Som Raad-
mand nævnes han første Gang 1516. 16. Maj 1526 fik
Jens Kammersvend halshugges 9. Sept. 1535.
155
*) Dagen opgives af Hvitfeld Kristian III. Bl. Rij.