171 / 376
Folk og sende dem til Lejren, hvis de ikke havde Kongens
Beskyttelsesbreve*).
Lignende Breve fik Malmø, og da Jørgen Kok havde
forladt den forat underhandle med Kongen, fik Fredspartiet
Overhaand og Byen overgav sig 7. April.
Jørgen Kok drog derpaa til Kjøbenhavn med sin Hustru i
det Øjemed at overtale Borgerne til Fred. Men han fandt
større Vanskeligheder end han havde ventet, hverken Greven
eller Hertugen vilde høre noget derom, og de raadende
blandt Borgerskabet var saa forblændede, at de sikkert
haabede paa Undsætningen fra Holland.
Fra Beleji’ings-
hærens Side maatte der nu tages fat for Alvor med Be
lejringen. I Marts blev Lejren igen forstærket, og 10 Køb
stæder fik Befaling om at sende gamle Skuder til igen at
sænke i Dybet foran Havnen; ialt nævnes 19 saadanne2).
Imidlertid havde Kejser Karl taget den Beslutning med
Kraft at ville tage sin fangne Svogers Parti, og i April fik
man i Kjøbenhavn den længe ventede Underretning herom med
Opfordring til at holde ud alene faa Uger, inden hvilken
Tid Hjælpen sikkert vilde komme. Nyt Haab oplivede de
indesluttede og der var ingen, der nu tænkte paa Under
handlinger. Den ene Uge gik dog efter den anden, og for
gæves spejdede man i Taarnene efter Flaadens Ankomst.
Man fik næppe at vide, at Hollands Stænder nægtede dette
Lands Deltagelse, og at Kejseren kom i en ny Krig med
Frankrig; de Tropper, Regentinden i Nederlandene havde
samlet, blev hun nødt til at bruge i en Krig i Grøningen,
og først i Avgust var Udsigterne nære til at Flaaden kunde
afgaa; men da var det for sent: Kjøbenhavn var falden.
Under denne Venten blev Manglen paa Levnedsmidler
efterhaanden følelig. 14. Maj forsøgte en Flaade paa 33
Proviantskibe fra de nordtydske Stæder at trænge ind i
Havnen, men det lykkedes kun
8
, de andre blev dels er
Hjælpen fra Nederlandene udebliver.
'
:) K. D. IV. 490— 98. 2) D. Mag. 3. R. V. 281— 83.
11