166 / 376
156
Mislykket Undsætning i Nov. 1535.
han kgl. Brev paa en Gaard i Sundbyøster. 1527 bode han
i en Gaard ved Stranden og fik 1529 af Byen en Jord ved
Stranden for 100 Mk., som han havde udgivet til Befæst
ningen af Vandmølleskansen. 1533 var han udset til at
være Tolder i Falstcrbo efter Albert v. Goclis Død. Det
var ham, der saa kraftigt havde advaret mod Stadéns Over
givelse til Grev Kristoffer, og da det store Blodbad skede paa
Borgerne i Somren 1536, tænkte man paa Jens Kammersvends
Advarsel, men da var han forlængst skilt ved Livet. Jens
Kammersvend var endnu i Oktober 1530 Katholik, da han
og en anden Raadmand Mester Hans Vinke modtog fra Frue
Kirke en Sølvkrone, som var givet til at pryde Jomfru
Maries Billede med, at gæmme til Kirken „kom til sig igen
og maatte nyde sit eget“ . Paa den anden Side har han
dog staaet i Venskabsforhold til Kristiern II’s Tilhængere,
idet han 1529 var Forlover for Hans Mikkelsens Svigersøn
Nikolaj Lusener.
Hans Enke Bodil Vinkes ejede 23.
April 1544 en Gaard ved Stranden ved Siden af Marcus
Pannekok1).
Omtrent 14. Sept. maa der være sket et større Udfald,
ti de kongelige fik en Mængde Fanger, der først sendtes til
Køge, men siden til Lejren, hvor de sandsynligvis er under
kastede Forhør2).
Sidst i Oktober kom der Undsætning. Den store hanse-
atiske Flaade afsejlede den 24. fra Travemunde, og i den
første Halvdel af November leveredes der et Søslag i Sundet
baade med Peder Skram og den prøjsiske Admiral Johan
P ein , men med uforrettet Sag maatte den vende hjem igen.
I Anledning af dette Angreb lod Kristian III. tilsænke de 2
0 K. D. I. 268, 342, 343, 344, 367, 379. Seditionum liber S. R. D.
VIII. 518— 19, 524. Rørdams Monumenta I. 629. Rørdams
Kirker og Klostre Tillæg 188—90. Heise i Nyt hist. Tidsk. V.
335.
Ny D. Mag. II. 212— 13.
Fredrik I’s Registr. S. 96.
Krag og Stephanius I. 109.
2) D.
Mag. 3. R. V. 100, 116.