158
Vintren 1535— 36.
den belejrede By. I December kunde Skibe fra Meklenborg
proviantere Kjøbenhavn, og hvis Vennerne i
T ydskland
havde
haft Lyst og Evne, kunde de med Lethed have sat en Styrke
i Land paa Amager og hævet Belejringen fra Landsiden.
Først paa- Aaret faldt Krogen og Kalundborg Slotte, og naar
Vintrens Strenghed aftog, var Kongen bestemt paa, at nu
skulde Belejringen tages med den største Alvor. Vinteren
var i Marts saa haard, at Sundet blev tillagt, og det var da
ikke muligt for Peder Skram at hindre endnu en Provian-
tering fra Meklenborg. Ved Kyndelmisse kom en Skude
ladet med 01 og Klæde, som vilde have iset sig ind i Havnen,
og Besætningen gjorde et Udfald, men i Kampen paa Isen
med Kongens Folk maatte den trække det korteste Straa og
se paa, at disse bemægtigede sig Skibet1). Isen var
1/2
Alen tyk,
og det frøs saaledes Flæskesøndag (27. Febr.), at en Adels
mand Ulrik Pentz frøs ihjel i Køjen hos Peder Skram. Det
var først 25. Marts, denne kunde komme ud med sine Skibe,
men da gjorde han et Krydstog under Femern, Falster og
Nordtydskland, og tog 15 til 16 Skuder, af hvilke den
ene var fuld af Hertug Albrechts Støvere og Mynder, som
han vilde bruge ved Jagtpartier paa Amager. Først i Maj
lagde han sig igen for Kjøbenhavn og blev der liggende
under hele Belejringen, hvor han hindrede saa godt som
al Tilførsel.
Forinden havde Lybæk sluttet Fred under 14. Febr.
1536 og ved denne erkendt Kristian III. som Konge i Dan
mark. Det bestemtes, at Hertugen og Greven frit skulde
drage ud af Riget, de belejrede Byer have fuldstændig Am
nesti og Stadfæstelse paa gamle Rettigheder, og i 4 Aar
maatte det staa Borgerne frit for at udvandre. De kgl.
Kommissærer gav derfor 7. Marts Borgmestere og Raad en
Meddelelse om, at en saadan Fred var kommen i Stand og at
Kjøbenhavn og Malmø var indtagne deri, hvis de vilde be*) Krag og Stephanius I. 125.