170 / 376
160
Opfordringer til Overgivelse i Marts 1536.
det at ingen ærlig Mand skal udi Fremtiden have Aarsag
imod os, om samme Breve fortiede og nederlagte bleve, og
der ydermere Skade og Fordærv efter kom“ . De havde vel
mærket, at de Breve, som indskikkedes til Byen,
fordulgt.es,saa de ikke kom den menige Mand til Hænde, og vilde
derfor beholde de vigtige Breve, indtil de med Vished kunde
vide, at de kunde komme sikkert til Borgerne, men hvis disse
vilde sende 3 eller 4 Medborgere ud i Lejren, skulde de faa
Brevene med.
8
de Dagen efter ski’ev Kongen igen fra Kalundborg og
undrede sig over, at der aldrig var kommet Svar paa de mange
Breve, „hvilket Os storligen forundrer efter de kristelige
Tilbud, som Vi med eder tilbudt have og ere endnu over-
bødige at ville annamme eder for vore kære Undersaatter
og holde eder alle og hver besynderlig ved Lov. Skæl og
Ret, Privilegier og Friheder og udi al Tilbørlighed finde
lade, saa fremt som I eder endnu til Os give ville. Og be
gære endnu af eder der paa eders alvorlige Svar, hvad I
herom gøre og lade ville.“ Han paamindede om den store
Nød for Byen og hele Landet, om Krigen skulde vedblive,
og opfordrede Borgerne til at sende Ambasater, dog ikke over
12, der med frit Lejde kunde underhandle med Kongen.
Disse Underhandlinger med den belejrede Bys Borgere
laa i Tidens Aand; Borgei'ne ansaas selv for Herrer over
Befæstningen, og man niente vel desuden i Lejren, at det
var en let Sag for Borgerne at faa Bugt med de tydske
Landsknægte. Men herpaa kom ligesaa lidt Svar som paa
de tidligere. De Mænd og Kvinder fra Svenborg og Nyborg,
der var indespærrede i Staden, fik Tilladelse til at drage frit
ud af Byen og hjem igen og fik fuldstændig Benaadning. 28.
Marts*). Ogsaa andre søgte at undkomme af Byen, men en
kgl. Befaling til alle Købstæder i Sæland bød at gribe disse
0 D. Mag. 3. R. V. 296— 97, 307, 309.