169 / 376
Opfordringer til Overgivelse i Marts 1536.
159
tænke sig inden
6
Uger. De opfordredes derfor til næste
eller følgende Dag at sende Fuldmægtige ud mellem Lejren
og Byen for at forhandle.
Herpaa kom intet Svar. Næste Dag sendtes igen et
Brev fra Lejren til Byen, vistnok stilet til Borgerskabet,
hvori man opfordredes til næste Dag at sende Mænd med
Fuldmagt ud mellem Lejren og Byen „paa denne Side S t en
damme t “ , og Stadens Udsendinge skulde have frit Lejde,
baade saa længe de underhandlede og til de kom hjem igen. Til-'
sidst hedder det: „hvilket vi ikke ville undholde eder at give
tilkende, paa det at vi udi Fremtiden ville være undskyldiget,
om ydermere Skade og Fordærv efterfulgte“ x).
Hvis dette Brev var forelagt Borgerne til Besvarelse,
havde Svaret ikke været uvist; 14 Dage efter vidste man i
Lejren, at Borgerne gærne vilde overgive sig, men det
styrende Parti vilde ikke og haabede paa den Hjælp, som
Ambrosius havde faaet Løfte om. Men paa den anden Side
opfordrede de belejrede dog under 14. og 26. Marts forskellige
tydske Fyrster til at mægle Fred. Ogsaa 18. Marts opfordrede
Kongen selv til Overgivelse, men det var Borgerne selv, der
raadedes til at sende 4-, 5 Medborgere ud i Lejren med Lejde,
forat de kunde høre selv, hvad der handledes om. „Have vore
Breve tit og ofte været der for Portene eder dermed at
undervise og tilkendegive, og maatte dog samme vore Breve,
som Vi forsnimen (nylig) formeret have, ikke ind komme udi
Byen eller nogle af eder til Hænde for nogle, som det her
til forhindret have“ 2).
19. Marts afsendte, flere Krigsøverster et nyt Brev til
Borgmestre, Raadmænd og menige Borgere med Underretning
om, at de i disse Dage havde faaet mærkelige Breve, „som
eder og den menige Mand og alle eders Børn og Efter
kommere alsomstørst Magt paaligger“ . De vilde gærne sende
disse Breve og ikke paa nogen Maade tilbageholde dem, „paa
') K. D. I. 383—84, IV. 489.
2) K. D. IV. 489—90.